Er du svært bevægelseshæmmet, bruger et ganghjælpemiddel og samtidig ikke kan bruge almindelig kollektiv trafik, kan du søge om handicapkørsel. Handicapkørsel er et tilbud om kørsel til aktiviteter i fritiden med taxi eller liftbus.
Hvordan bliver du kørt?
Du bliver kørt i taxi eller liftbus. Men skal du på en længere rejse, vil en del af turen foregå med tog eller X bus.
For at komme i betragtning til optagelse i handcapkørselsordningen skal du opfylde alle de følgende betingelser:
Være fyldt 18 år.
Være svært bevægelseshæmmet med begrænsninger i bevægelsesapparatet i en sådan grad, at du er ude af stand til at benytte den almindelige kollektive trafik.
Bruge et ganghjælpemiddel, såsom kørestol, rollator, gangstativ eller abluestokke.
Handicappet skal vare i mere end 12 måneder.
Hvem kan ikke få?
Bevægelseshæmmede udelukkende på grund af svimmelhed, nedsat hørelse, syn m.v.
Personer, der på grund af psykisk handicap ikke kan orientere sig.
Blinde og svagtseende.
Personer med allergier og andre luftvejslidelser.
Personer, der har behov for speicaltransport, f. eks senge- og båretransport.
Personer, hvis kørselsbehov alene er begrundet i afstanden fra bopæl til offentlige transportmidler.
Personer, hvor genoptræning skønnes at kunne forbedre tilstanden så meget, at den almindelige kollektive trafik kan benyttes inden for et år.
Hvad kan ordningen bruges til?
Ordningen gælder kørsel til fritidsformål, altså besøg hos venner og familie, indkøb, kulturelle aktiviteter m.m.
Ordningen kan ikke benyttes i forbindelse med kørsel til behandling, terapi og lign. bl.a.:
kørsel til/fra læge
kørsel til /fra speciallæge
kørsel til/fra behandling på sygehus
kørsel til / fra dagcenteraktiviteter, som brugere er visiteret til
kørsel til / fra skole
kørsel til / fra aktiviteter, der udføres som led i behandling. Det kan være kørsel til lægeordineret eller lægeanbefalet svømning, ridning m.m.
Tilmelding
Hvis du ønsker at blive optaget i handicapkørselsordningen, skal ansøgningsskemaet udfyldes og udskrives fra hjemmesiden.
Skemaet skal sendes til Syddjurs Kommune, Afdelingen for visitation og hjælpemidler, Hovedgaden 77, 8410 Rønde. Det er kommunen, der visiterer til ordningen. Opfylder du betingelserne for at komme med i kørselsordningen, sendes der besked til Midttrafik.
Du kan også få ansøgningsskema ved henvendelse til Borgerservice eller Afdelingen for visitation og hjælpemidler.
Hvad koster det?
Det er Midttrafik, der administrerer ordningen.
Når du er blevet optaget i kørselsordningen får du tildelt 104 ture om året. Bemærk, at hver tur tæller for én - dvs. at når du skal frem og tilbage er det 2 ture. Når alle dine ture er brugte, kan du ikke køre med handicapkørsel resten af kalenderåret. Ved årsskiftet får du automatisk 104 nye ture. Du må ikke overføre ubrugte ture mellem 2 kalenderår.
Du skal betale 30 kr. pr. zone, du kører igennem. Når du bestiller en tur, kan du få oplyst, hvor meget du skal betale for turen.
Du kan læse mere om ordningen på Midttrafiks hjemmeside: