Du (moderen) har ret til barselsdagpenge fra 4 uger før den dato, du forventer at føde, til 46 uger efter fødslen. Det kræver, at du:
Anmelder din barsel til kommunen rettidigt
Opfylder kravene til beskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig
De første to uger efter fødslen har du pligt til at holde fri. Derefter har du ret til at holde 12 ugers orlov.
Faderen har ret til at holde to ugers orlov inden for de første 14 uger efter fødslen. Tidspunktet skal han aftale med sin arbejdsgiver.
De sidste 32 uger af barslen kan du dele med faderen. I kan dele dem mellem jer, som I vil. I kan holde dem alle på en gang, udskyde nogle af dem til senere eller forlænge orloven ved at arbejde på deltid eller ved at få mindre udbetalt i dagpenge. Hvis du har arbejde, før du går på barsel, kan du i nogle tilfælde have ret til at begynde din barsel tidligere end de 4 uger før. Det afhænger af den overenskomst, der gælder for dit fag. Din overenskomst kan også sikre dig fuld eller delvis løn under barsel. I det tilfælde er det arbejdsgiveren, som skal have alle eller dele af barselsdagpengene. Det er noget, arbejdsgiveren selv sørger for.
Her kan du hente mere information om barselsorlov og dagpenge: