Opførelse af nyt byggeri samt tilbygning i landzone til brug for industri, håndværk, liberalt erhverv, hotel , kroer, restaurationer m.v. kræver landzonetilladelse.
Maskinhus - Driftsbygning
Hvis bygningen ikke er erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrug eller skovbrug, kræves der landzonetilladelse.
Staldbygning
Staldbygninger til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold (op til 3 DE) kræver landzonetilladelse
Staldbygninger til erhvervsmæssigt dyrehold skal godkendes efter ”Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug”, se [Landbrug (under erhverv)]
Udnyttelse af overflødiggjorte driftsbygninger
Planlovens § 37 stk. 1 giver mulighed for at overflødiggjorte landbrugsbygninger kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, lager- og kontorformål, mindre butikker og en bolig uden landzonetilladelse. Er der flere tidligere landbrugsbygninger på ejendommen, kan der kun etableres en bolig i én af disse bygninger.
Det er en betingelse, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke ombygges væsentligt, og at bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år.
Udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger kræver en forudgående anmeldelse efter Planlovens § 38 til kommunen. Har kommunen ikke gjort indsigelse inden 2 uger fra modtagelsen af anmeldelsen, kan bygningerne tages i brug.
Der gøres opmærksom på at væsentlige anvendelsesændringer kan kræve byggetilladelse.
Vindmølle - Husstandsmølle - Antennemast
Opstilling af vindmøller, husstandsmøller og antennemaster kræver som hovedregel landzonetilladelse.
Hvilken kommuneplanramme og eventuel lokalplan gælder for din ejendom – se her.
Få alt ansøgningsmateriale med
Du opfordres til at indsende dit ansøgningsmateriale samlet og komplet. Først når alt er modtaget, påbegyndes sagsbehandlingen.
Gennemgå listen for at sikre at du får sendt alt nødvendigt materiale med din ansøgning. Listen er vejledende, og kan variere afhængig af dit konkrete projekt.
Situationsplan målsat og målfast 1:500 eller 1:200 med angivelse af terrænkoter eller -kurver, bygningens udvendig mål, eventuelle eksisterende bygninger, afstande til vej-, sti- og naboskel samt eventuelle byggelinjer. Desuden angives placering og dimensioner for parkeringsarealer samt overkørsel/vejadgang til ejendommen
Plantegninger (målsat og målfast 1:100 eller 1:50)
Facadetegninger målsat og målfast 1:100 eller 1:50 med angivelse af facade- og kiphøjder
Angivelse af ejendommens bruttoetageareal og bebyggelsesprocent
Oplysninger om materiale- og farvevalg
Fuldmagt fuldmagt er påkrævet, såfremt ejeren af ejendommen og ansøger ikke er samme person/virksomhed [blanket]. Ansøgers og ejers underskrifter på ansøgningsblanketten er også gældende som fuldmagt
Tinglyste dokumenter, som kan være relevante for byggesagen bygherren er ansvarlig for, at bestemmelser i eventuelle tinglyste privatretlige deklarationer overholdes. Kopi kan rekvireres hos Tinglysningsretten via www.tinglysning.dk