Socialrådgivning har til formål at yde støtte til særligt udsatte børn.
Udsatte børn
Socialrådgivningen
Målet for særlig støtte til børn og unge fremgår af Servicelovens § 46.
§ 46. Formål med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.
Stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i hvert tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk.3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tilrettelægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.
Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt mulig løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.
Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.
Syddjurs kommune har udarbejdet en sammenhængende børnepolitik der skal være med til at sikre at børn og unge med særlige behov skal have sammen muligheder for familieliv, uddannelse og arbejde som andre børn og unge.
Syddjurs kommune valgt at have 3 distrikter med tværfaglige grupper bestående af sundhedsplejersker, socialrådgivere og psykologer. De 3 faggrupper vil være primus motor i forhold til arbejdet med udsatte børn og unge. Ved at have 3 distrikter bevares muligheden for fortsat at yde en tværfaglig indsats tæt på familierne i lokalmiljøerne og samtidig løse problemerne der i samarbejde med skoler og institutioner.
Åben anonym rådgivning
I Syddjurs kommune er der mulighed for åben anonym rådgivning så borgeren sikres let dgang til hjælp i forbindelse med problemer i familien. Læs mere om åben rådgivning her