I uge 47 sætter hele Danmark fokus på iværksætteri og virksomheder i vækst. Det sker med tiltaget ”Maximer Dit Potentiale”, som er en del af den globale kampagne Global Entrepreneurship Week, hvor mere end hundrede lande sætter fokus på iværksætteri og iværksætterkultur.
Danmark har brug for flere virksomheder med potentiale, hvis vores økonomi igen skal blomstre. Derfor har Økonomi- og Erhvervsministeriet, for andet år i træk, samlet alle relevante parter til en fælles indsats for iværksættere og virksomheder i vækst.
Kampagnen i uge 47 skydes i gang med et topmøde, hvor regeringen og topfolk inden for erhvervslivet, erhvervsorganisationer, uddannelsessektoren og rådgivningsbranchen diskuterer, hvordan de hver især kan støtte spirende iværksættere, nye virksomheder og virksomheder i vækst.
Derudover byder ugen på events, workshops, foredrag og konkret rådgivning, hvor danske og udenlandske eksperter stiller deres viden til rådighed. Og der er tilbud til alle - fra iværksætterspirer i folkeskolen til direktører med vækstambitioner.
Leder i din egen virksomhed
Fire erhvervsråd og erhvervsservicecentre i Randers, Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner er gået sammen med Væksthus Midtjylland om et fælles arrangement for at markere Uge 47. Det sker med ”Leder i din egen virksomhed”, der holdes onsdag den 18. november fra kl. 13.30 til 17.00 i den nye BioCity i Randers.
Ledelse er omdrejningspunktet for dagen, og budskaberne rammer både de øvede, de nye og de kommende ledere. På programmet er bl.a. to spændende oplæg fra to erfarne virksomhedsledere, nemlig Caroline Søeborg Ahlefeldt og Kim Skaue.
Det er gratis at deltage i arrangement og alle er velkomne. Dog er pladsen begrænset, hvorfor forudgående tilmelding er nødvendig.
Tid, sted
Tid: 18.11.2009 kl.13.30 - 17.00
Sted: Nordisk Films biograf, Thors Bakke 2, 8900 Randers
Tilmelding: Randers Erhvervs- og Udviklingsråd, tlf. 86401066