Alle udbetalinger fra det offentlige sker automatisk til den konto, du har valgt som NemKonto. Det kan være børnepenge, folkepension, overskydende skat, SU og alle andre offentlige udbetalinger.
NemKontoen er en helt almindelig konto i et pengeinstitut, dvs. en konto du har i forvejen, og som du har udpeget til at modtage - så vidt muligt - alle betalinger fra det offentlige.
Opret og ændring af NemKonto - selvbetjening med digital signatur
Du kan til enhver tid ændre din NemKonto hos dit pengeinstitut eller hos NemKonto, hvor du skal bruge digital signatur.
Du kan også anvende nedenstående blanketter til at oprette og ændre din NemKonto.
Lovgrundlag
Folketinget vedtog ved lov nr. 1203 af 27. december 2003 om offentlige betalinger m.v. at indføre ”nemkonto” for alle borgere og virksomheder m.fl. NemKontosystemet skal modernisere udbetalingerne fra det offentlige, herunder forenkle indberetningen af kontooplysninger fra borgere og virksomheder m.fl.