Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte Borgerservice.
Formålet er som nævnt at sikre, at ingen uberettiget får udbetalt sociale ydelser f.eks. børnetilskud, boligstøtte, kontanthjælp, friplads i daginstitution mv.
Der er ingen formkrav til hvordan anmeldelsen skal se ud. En anmeldelse kan eksempelvis indeholde følgende oplysninger:
hvem vedrører anmeldelsen
hvilken form for socialt bedrageri er der mistanke om
navn og evt. adresse på modpart (samlever, ægtefælle eller kæreste), som evt. bor og opholder sig hos ydelsesmodtager
oplysninger om formodet indtjening
eventuelle supplerende oplysninger til anmeldelsen
Da din henvendelse vil indeholde personfølsomme oplysninger, skal den sendes som sikker digital post med NemID. Så kan uvedkommende ikke få adgang til e-mailens indhold, og signaturen sikrer samtidig, at modtageren kan være sikker på, hvem afsenderen er.