Som social- og sundhedsassistent kan du arbejde på sygehuse, i psykiatrien, på lokalcentre og i bofællesskaber, hvor du arbejder med syge, handikappede og ældre. Arbejdet består blandt andet af pleje og omsorg, grundlæggende sygepleje og aktivitetsopgaver. Uddannelsen veksler mellem skolegang og praktik. Der er tre forskellige praktikperioder: sygehus, psykiatri og plejecenter. Uddannelsen tager 1 år og 8 måneder og din arbejdstid er 37 timer om ugen. Se mere information på skolernes hjemmeside.