I henhold til Lov om ændring af lov om folkeskolen af 26.05.2008 er undervisningspligten fra og med 1. august 2009 udvidet til 10 år. Det betyder, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, samt at børnehaveklassen er obligatorisk.
Indskrivning til børnehaveklasse sker elektronisk en gang årligt i løbet af januar/februar måned via web-indskrivning ved brug af NEM-ID.
Hvis I ikke har NemID, kan det bestilles på www.nemid.nu eller ved personlig henvendelse på biblioteket eller Borgerservice - husk billed-ID. Der kan I også få hjælp til webindskrivningen.
Har I ikke mulighed for at anvende NemID, kan I henvende jer på den skole, barnet ønskes optaget på – enten distriktsskolen eller anden skole, jfr. reglerne om det frie skolevalg.
Tidspunkt for skolernes informationsmøder vil fremgå her og af annoncer i lokalaviserne i uge 1 og 2 samt på skolernes hjemmesider.
Der er åben for webindskrivning i perioden 2. januar - 10. februar 2012.