Lovgrundlag Lov om ændring af retsplejeloven (Politi- og domstolsreform) LOV nr. 538 af 08/06/2006, § 110 – 115, som omhandler politiets samarbejde med kommuner gennem kredsråd, Lokalråd og i SSP-arbejdet.
I forbindelse med Politi- og domstolsreformen og lovgivningen udmøntet i forbindelse med denne, fremgår det, at der skal etableres et samarbejde mellem politi, kommunerne og andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.m. i politikredsen. Der er af regeringen og folketinget lagt afgørende vægt på, at politiet også indenfor den nye struktur med store politikredse udbygger det fornødne lokalkendskab og en tæt kontakt til lokalsamfundet. Dette udmøntes gennem samarbejde i Kredsråd og Lokalråd.
Kredsråd I Kredsrådet, som er det strategiske beslutningsrum til erstatning af det tidligere lokalnævn vedr. politiets arbejde deltager Politikredsens borgmestre og Politidirektør m. flere. Borgmester og usk.chef deltager i Kredsrådsmøderne i Østjyllands Politi, der afholdes fire møder årligt. Usk.chefen er Syddjurs Kommunes bindeled til Østjyllands Politi.
Lokalrådet - SSP Syddjurs Lokalrådet er et lokalt samarbejdsforum i den enkelte kommune med repræsentanter fra kommune, politi og det øvrige lokalsamfund. Det er den lokale leder af den lokalpolitienhed (Grenå), der dækker området som deltager i rådet, for at sikre, at lokalpolitiet får det bredest mulige kendskab til, hvad der rører sig i kommunen. Lokalrådene skal sikre indsigt i og samarbejde med lokalsamfundet, institutioner, foreninger, så der skabes et solidt fundament for lokale strategiske beslutninger i relation til det forebyggende arbejde såvel som hvordan alle interessenter kan inddrages i en generel eller konkret kriminalpræventiv eller kriminalitetsbekæmpende indsats. Lokalrådet i Syddjurs er bygget op omkring: Lokalpolitilederen, Ungdomsskolechefen, Skolechefen, Familiechefen, lederen af Østjyllands Politis Kriminalpræventive Sektion, den politifaglige leder af forebyggelsesenheden og SSP-koordinatoren. Rådet afholder fire møder årligt.
Organisering af SSP-arbejdet SSP er det lokale kommunale samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Til at sikre et optimalt tværfagligt samarbejde omkring forebyggelse og opsøgende virksomhed i gruppen af børn og unge er der sammensat et SSP-team, som består af SSP-Koordinatoren og de tre ungdomskonsulenter – dette team skal også sikre samarbejdet på tværs af Nord- og Syddjurs Kommuner.
For at sikre det meget lokale samarbejde omkring det forebyggende arbejde er der etableret tre SSP-Distriktsudvalg: NORD, SYD og ØST. I hver af udvalgene sidder SSP-koordinator, én rep. for hver af distriktets folkeskolers ledelse, én rep. fra distriktets ungdomsskolecentre, én SSP-konsulent, én rep. fra familieafdelingen og repræsentanter fra politiet.
Ungdomssorggruppen
Ungdomssorggruppen i Kolind er for dig som har mistet et nært familiemedlem og som har lyst til/brug for et sted hvor du kan arbejde med din sorg sammen med andre. Læs mere på www.sorggrupper-djursland.dk