Ifølge § 7stk 5 og 6 i bekendtgørelse om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet og § 3 stk 9 og 10 i bekendtgørelse om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under fiskeriudviklingsprogrammet skal det tilstræbes at bestyrelsen sammensættes med personer, der kan varetage interesserne af fire socioøkonimiske grupper:
Lokale borgere
Lokale virksomheder og erhvervsorganisationer
Lokale natur-, miljø-, kultur-, borger- og fritidsforeninger.
Offentlige myndigheder.
Der skal tilstræbes en ligelig køns- og aldersfordeling i den lokale aktionsgruppe.
Repræsentanter for offentlige myndigheder kan højest udgøre 30 % af bestyrelsen.
I Norddjurs og Syddjurs kommuners administrationer har man for at kunne målrette informationstiltag mod de relevante målgrupper i processen frem mod den stiftende generalforsamling arbejdet med nedenstående vejledende scenarie for sammensætningen af en lokale aktionsgruppe med 17 medlemmer:
1 Offentlig myndighed: 5 medlemmer.
1 medlem på forhånd udpeget regionsrådet og det regionale Vækstforum.
2 medlemmer på forhånd udpeget kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune.
2 medlemmer på forhånd udpeget af kommunalbestyrelsen i Syddjurs kommune.
2 Lokale borgere, natur-, miljø-, kultur-, og borger-, og fritidsforeninger: 5 + 1 medlem.
1 medlem valgt for kulturforeninger.
1 medlem valgt for fritidsforeninger.
1 medlem valgt som borger
1 medlem valgt for natur- og miljøforeninger
1 medlem valgt for fiskeriområdet
1 medlem valgt for øvrige foreninger.
3 Lokale virksomheder og erhvervsorganisationer: 5+1 medlem
1 medlem valgt fra Turismeområdet
1 medlem valgt fra Handel og service.
1 medlem valgt fra Industri og Håndværk
1 medlem valgt fra landbrug
1 medlem valgt fra Jord- og skovbrug
1 medlem valgt for fiskerierhvervet.
For samtlige 12 medlemmer i de to sidst nævnte medlemsgrupper gælder at alle mandaterne undtagen de friskerirelaterede medlemmer , at disse står åbne.
I forbindelse med valghandlingen opdeles de fremmødte i to grupperinger for at opstille kandidater til valg indenfor medlemsgrupperne 2 og 3..