Ebeltoft - Skansebakken

Grund på Skansebakken

Skansebakken i Ebeltoft.

Pris inkl. tilslutningsafgift til kloak.

Tilslutningsbidrag til El kan ses på NRGI´s hjemmeside.

Tilslutningsbidrag til vand kan ses her.

Grunden sælges ved henvendelse til Syddjurs Kommune.

Kort: Åben kort med priser i eget vindue

Bemærk at reserverede grunde markeret med gult ikke er solgte, men reserverede uden forkøbsret. Se mere om betingelser for reservation under FAQ

Fotos: Se billeder her

Ebeltoft er den største by i Syddjurs Kommune med mange aktiviteter og indkøbsmuligheder. Indbyggerantallet er omkring 15.000. Her er lægehus, fysioterapi, tandlæger, skoler, børnehaver - hvoraf nogle er med integreret vuggestue - plejehjem samt mange andre institutioner.

Her er både fred, natur, skov, vand, lys og ren luft samtidig med, at her er en masse at foretage sig med det rige forenings- og kulturliv byen tilbyder. Her er behageligt stille om vinteren og dejligt livligt i sommerhalvåret, da der på årsbasis kommer godt en million turister til Ebeltoft for at opleve den gamle by med rådhuset, Fregatten Jylland, Glasmuseet, Ree Park og meget, meget mere.

Byen ligger i Nationalpark Mols Bjerge, så det siger lidt om, at området er helt specielt naturmæssigt, og uanset hvor man befinder sig i Ebeltoft eller i området omkring, er det svært at undgå hele tiden at få øje på havet, som ligger for foden af byen og omkranser Hasnæs halvøen. Sidstnævnte gør også at lyset skulle være helt specielt i Ebeltoft ifølge kunstnerne. Ebeltoft er nemlig beriget med et stort antal af udøvende kunstnere - både billedkunstnere, skulptører, keramikere samt adskillige glaskunstnere, som har værksteder og gallerier rundt omkring i byen (glas især på havnen).

Ebeltoft byder på mange fritidsaktiviteter, bl.a. sejlsport, ridesport, fitness, idrætscenter med hvad der til hører af sportstilbud, svømmehal, golfklub, bowlingcenter og meget mere. Ebeltoft ligger 50 km. (45 min.) fra Aarhus C, 55 km. (50 min.) fra Randers og 32 km (30 min.) fra Grenaa. Færgeruten Ebeltoft - Odden med Molslinien sørger for, at man kan være på Sjælland på bare 45 minutter, og Aarhus Lufthavn i en afstand af 18 km. (18 min.) fra byen gør, at man kan være i København på blot 1,5 time. Der går også mange andre ruteflyvninger fra lufthavnen ligesom en del rejsebureauer tilbyder charterrejser her fra.

Skansebakken 2 ligger på hjørnet af Østerallé og Skansebakken og er meget centralt beliggende. Indkøbsmuligheder er indenfor 500 m. Grunden er meget kuperet og med mange fyrretræer ud mod Østerallé. Grundens beskaffenhed lægger op til et spændende byggeri i forskudte planer. Grunden er sydvendt, så her er mulighed for sol hele dagen. Eventuelt mulighed for havkig.

Materiale

>Se samlet materiale (Måleblad, betingelser, tingbogsattest, servitutter etc.)

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Syddjurs Kommune.

Opdateret: 07-04-2017 10:06

Kontakt

Relaterede links

Feedback