Beboerklagenævn

Uenighed mellem lejer og udlejer i almene boliger

Hvad er beboerklagenævnet, og hvad kan beboerklagenævnet hjælpe med?

Beboerklagenævnet består af en formand og af to andre medlemmer.

Beboerklagenævnet behandler som første instans en række konflikter mellem lejere og udlejere. Nævnet er dermed en domstolslignende instans og ikke en klagemyndighed. Nævnet betegnes et ”tvistenævn”.

Beboerklagenævnet behandler alene konflikter mellem lejere og udlejere i almene boliger inden for almenlejelovens område. Herunder hører almene boliger, der ejes af en boligorganisation, en kommune eller region eller en selvejende institution.

Bor du til leje i et hus eller husrum, der er omfattet af lejeloven, er det derimod huslejenævnet, der træffer afgørelse.

Beboerklagenævnet er en selvstændig instans og ikke en del af den kommunale forvaltning, men nævnet får sekretariatsbistand fra kommunen.

I Norddjurs Kommune og i Syddjurs Kommune er beboerklagenævnet fælleskommunalt.

Det fælleskommunale beboerklagenævn for Djursland har et fælles sekretariat med postadresse i Syddjurs Kommune.

Hvor og hvordan henvender man sig?

Se nærmere under punkterne:

  • ”Hvilke sager kan indbringes for beboerklagenævnet?”
  • ”Hvordan indbringes en sag, og hvad koster det?”
Opdateret: 11-12-2014 10:18

Kontakt

Relaterede links

Feedback