Rønde Helhedsplan

Udformning af en helhedsplan for Rønde er undervejs

> Endelig helhedsplan for Rønde

Syddjurs Kommune har ført en række drøftelser med blandt andet Rønde Distriktsråd og Rønde Handelsstandsforening om planerne for Røndes udvikling og på den baggrund indgået en aftale med konsulentfirmaet NIRAS A/S om at udarbejde et forslag til en ny helhedsplan for Rønde Midtby.

Helhedsplanen skal bidrage til en samlet og helhedsorienteret udvikling af Rønde med afsæt i det mangfoldige handelsliv og stærke uddannelsesmiljø.

Udarbejdelsen af en helhedsplan rummer flere elementer og indeholder blandt flere en undersøgelse af den eksisterende holdning til Rønde Bys fremtidige udvikling, set fra byens borgere og byens brugere. I den forbindelse vil NIRAS over to dage i uge 50 2014 gennemføre en række såkaldte voxpops, hvor de vil forsøge at få så mange inputs fra byens borgere og brugere, som muligt. Den ene dag vil de være placeret centralt i bymidten i tilknytning til butikslivet og den anden dag vil man kunne støde på dem i Rønde Idrætscenter. Efterfølgende vil der i januar blive afholdt to dialogmøder, inden NIRAS i februar vil præsentere et forslag til helhedsplan for Rønde.  

Udarbejdelsen af en helhedsplan for Rønde er et led i et samlet arbejde for midtbyerne i Hornslet og Rønde

BilagStørrelse
PDF icon Procesdiagram DATOER Rønde.pdf117.21 KB
Opdateret: 29-11-2016 14:20

Kontakt

Relaterede links

Feedback