Kommuneplantillæg for landsbyafgrænsning i Basballe - forudgående offentlig høring

Indkaldelse af forslag og idéer til nyt kommuneplantillæg for Basballe

Syddjurs Kommune har igangsat en planlægningsproces med det formål at udlægge Basballe til blandede bolig- og erhvervsformål (landsbyområde) med en ny kommuneplanramme i Kommuneplan 2013.

Første skridt er indkaldelsen af offentlighedens bemærkninger, idéer og forslag til den kommende planlægning efter planlovens § 23c.

Du kan indsende idéer og bemærkninger til den videre planlægning frem til den 30. juni 2015. Se hvordan nederst på siden.

 

Baggrund – ønske om et bo- og dagtilbud i Basballe for voksne med nedsat funktionsevne

Ejeren af Mols Bjerge Vej 10 i Basballe ønsker at oprette et privat bo- og aktivitetstilbud på ejendommen for voksne med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne. Efter planloven kan projektet kun realiseres, hvis ejendommen bliver omfattet af en kommuneplanramme.

Det er ønsket, at botilbuddet skal kunne omfatte 10 selvstændige lejligheder, og dagtilbuddet have 10-15 pladser, der tilknyttes værksted og lignende aktiviteter. De fysiske rammer skal tilpasses det omgivende landsbymiljø. Idéen er at opføre det som en trelænget gård i 1½ etage, vandskuret og med sprossede vinduer. Til hver af de ti lejligheder hører eget redskabsskur og terrasse. Herudover påtænkes opført et værksted/stald og en privat medarbejderbolig i selvstændige bygninger. På området indrettes også hestefold, ridebane og køkkenhave.

 

Basballe i dag

Landsbyen Basballe består af et mindre antal beboelsesejendomme samt Basballe Naturcenter og en motocrossbane. I landsbyen er der eksisterende planlægning for naturcenteret og motocrossbanen i form af kommuneplanramme 4.12.R1 til rekreative formål samt lokalplan nr. 239 for Område til offentlige formål og erhverv (ved Schmidtsminde), Basballe.

Basballe ligger i landzone og administreres derfor i dag efter planlovens landzonebestemmelser. Det betyder bl.a., at Syddjurs Kommune efter planloven ikke kan give tilladelser til nyt erhverv i landsbyen.

 

Forslag til indhold i en ny kommuneplanramme for Basballe

Det er vigtigt, at kommuneplanrammen kommer til at omfatte alle områder i Basballe, som det ønskes at kunne bebygge i fremtiden. Efter planloven kan der nemlig ikke gives tilladelse til ny bebyggelse lige udenfor en kommuneplanramme i landzonen. Syddjurs Kommune efterlyser derfor viden om, hvor i landsbyen der er ønske om at kunne bygge i fremtiden, som hjælp til fastlæggelse af kommuneplanrammens afgrænsning.

I kommuneplantillægget skal fastlægges rammebestemmelser for en række forhold indenfor området. De foreløbige idéer hertil er beskrevet herunder:

  • Området udlægges til blandede bolig- og erhvervsformål – landsbyområde. Det foreslås, at det gøres muligt at etablere virksomheder indenfor miljøklasse 1-2, dvs. virksomheder, der har ingen eller ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser. Læs mere om miljøklasser i Kommuneplan 2013.
  • Når området bliver rammelagt, bliver det efter planloven muligt at opføre nyt byggeri indenfor rammeområdet i form af huludfyldning. I rammebestemmelserne vil det fremgå, at ny bebyggelse kun kan tilføjes til landsbyen, hvis det ikke øger miljøkrav til eksisterende virksomheder og landbrug.
  • Ny bebyggelse eller ændringer af bygninger skal tilpasses det eksisterende bymiljø, den stedlige byggestil og den omkringliggende bebyggelse og landskab – både hvad angår placering, udformning, materiale- og farvevalg.
  • Den maksimale bygningshøjde foreslås fastlagt til 8,5 meter. Det foreslås, at der kan opføres bygninger i op til to etager, hvor den øverste etage er en udnyttet tagetage med symmetrisk saddeltag. Bebyggelsesprocenten foreslås fastlagt til maks. 30 % for boliger og 45 % for erhverv, udregnet for den enkelte ejendom.
  • Basballe ligger i dag i landzone, og skal forblive landzone fremover.

 

Hvilken betydning får en ny kommuneplanramme?

Ved byrådets endelige vedtagelse af kommuneplantillægget bliver kommuneplanrammens bestemmelser bindende for byrådet og kommunens administration. Al eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil.

Da Basballe forbliver landzone, administreres områdets udvikling fortsat efter planlovens landzonebestemmelser, som det også er tilfældet i dag. Fremtidige landzonetilladelser indenfor rammeområdet, fx til ny bebyggelse, bygningsændringer eller ændret anvendelse af en ejendom, skal være i overensstemmelse med kommuneplanrammens bestemmelser.

Hvis der i fremtiden skal udarbejdes en lokalplan for Basballe, skal lokalplanen ligeledes være i overensstemmelse med kommuneplanrammens bestemmelser.

 

Indsend bemærkninger, idéer og forslag

Har du ideer og forslag til bestemmelser om fx fysiske adgangsforhold, bygningers udformning og placering eller andet, der vedrører den kommende planlægning for området? Eller ønsker om at kunne opføre fremtidig bebyggelse, som kan hjælpe med at fastlægge den bedste geografiske afgrænsning af kommuneplanrammen?

Så vil vi gerne høre dem, inden vi går rigtigt i gang med at udarbejde et kommuneplantillæg!

Du kan sende dine bemærkninger, idéer og forslag til os på syddjurs@syddjurs.dk eller med post til Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft. Dit indlæg skal være skriftligt, og skal være modtaget af Syddjurs Kommune senest den 30. juni 2015. Ideer og forslag skal være mærket sagsnr.: 15/9465.

 

Det videre forløb

Indkomne ideer og forslag fra denne foroffentlighedsfase vil indgå i det videre planlægnings- og beslutningsarbejde.

Når Byrådet vedtager et forslag til kommuneplantillæg, sendes det i mindst otte ugers offentlig høring. Planforslagene offentliggøres på kommunens hjemmeside. Berørte parter, naboer, relevante foreninger, offentlige myndigheder m.fl. vil blive orienteret som anført i planloven. Der vil således også i denne forbindelse være mulighed for at komme med bemærkninger til planlægningen.

 

Læs mere

Du kan se sagens dokumenter her: www.syddjurs.dk/sag/15/9465

 

I Syddjurs Kommuneplan 2013 kan du læse mere om kommuneplanlægning, bl.a.:

Hentet fra kommunens sagssystem
DokumenttitelOpdateret
11.11.14_Referat fra møde den 4. nov med bygherre og konsulenter17/03/2015
Situationsplan foreløbig skitse udleveret 04.11.201417/03/2015
Projektbeskrivelse af bo- og aktivitetstilbud17/03/2015
Kommuneplantillæg for privat bo- og aktivitetstilbud i Basballe. Igangsætning17/03/2015
Annonce Forudgående offentlig høring Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 201310/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Følgebrev foroffentlighed til Tillæg nr. 2012/06/2015
Høringssvar 01 Bilag - Søren Andreasen og Lene Ansø - Indsigelse til Syddjurs Kommune..pdf23/06/2015
Kvitteringskrivelse 01 - Søren Andreasen og Lene Ansø23/06/2015
Høringssvar 01 - Søren Andreasen og Lene Ansø23/06/2015
Høringssvar 02 - Ida Hauge Thaning, m.fl.29/06/2015
Kvitteringsskrivelse 03 - Erik Dam Petersen30/06/2015
Høringssvar 03 - Erik Dam Petersen30/06/2015
Høringssvar 02 - Ida Hauge Thaning, m.fl.29/06/2015
Kvitteringsskrivelse 02 - Ida Hauge Thaning30/06/2015
Opdateret: 17-06-2015 11:15

Kontakt

Feedback