PAU elev - Pædagogiske assistentelevuddannelse

Tag en uddannelse med et formål – bliv pædagogisk assistentelev i Syddjurs kommune.

Tag en uddannelse med et formål – bliv pædagogisk assistentelev i Syddjurs kommune.

Pr. 1. august 2017 søger Syddjurs kommune pædagogiske assistentelever til ansættelse i kommunen.

Som pædagogisk assistent arbejder du praktisk-pædagogisk med børn, unge og voksne. Dine arbejdsområder er med børn i alderen 0-6 år i daginstitution, skoler og SFO. Indenfor specialområdet arbejdes på døgninstitution for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der arbejdes eksempelvis med lære- og handleplaner, sprog og udvikling.

I praktikken har vi fokus på et spændende læringsmiljø med engagerede praktikvejledere. Du vil også lære, hvordan det er at være en del af en arbejdsplads i Syddjurs kommune og løfte kerneopgaven sammen med dine kolleger. Det sker gennem ansvar, læring og udvikling.

Uddannelsen til pædagogisk assistent er en erhvervsuddannelse og varer 2 år og 1½ måned, hvor du veksler mellem skole og praktikperioder. Du starter uddannelsen med 1 måneds praktik i en af Syddjurs kommunes institutioner.

I skoleperioden vil du modtage undervisning på Randers Social og sundhedsskole.

Syddjurs kommune ansætter 5 elever i 2017.

Syddjurs kommunes forventninger til dig er:

  • Du kan lide at arbejde med mennesker, udvikling og relationer
  • Du er nysgerrig og åben for læring
  • Du er ambitiøs, interesseret og fleksibel
  • Du er fysisk og psykisk robust
  • Du er mødestabil og har en god arbejdsmoral

Løn- og ansættelsesvilkår:

Du vil i hele perioden være lønnet af Syddjurs kommune.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge

Ansættelsen kræver, at du kan fremvise en ren straffeattest og børneattest.

Du skal være i gang med eller have bestået grundforløb 2.

Du vil inden ansættelsen bliver indkaldt til en samtale.

Har du eventuelt spørgsmål, kan du kontakte Lene Fuglsang Buhl  - lfb@syddjurs.dk – mobil 5154 2802.

Du kan læse mere om uddannelsen på Social og sundhedsskolens hjemmeside – www.sosuranders.dk

Ansøgningsfristen er fredag den 26. maj 2017.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

SEND ANSØGNING

Hvis du bliver optaget på uddannelsen, hører du fra os inden 10.6.2017.

 

 

Opdateret: 25-04-2017 08:39

Kontakt

Relaterede links

Feedback