Flytte

Når du flytter, skal du anmelde den nye adresse og vælge læge senest 5 dage efter flytningen. Du kan tidligst melde din flytning 4 uger før du flytter. Du skal melde flytningen til den kommune du flytter til. Brug selvbetjeningsløsningen.

Lægeskift i forbindelse med en flytning er gratis. Ved flytning kan du vælge en ny læge eller beholde din nuværende læge. Vælger du en læge der har praksis over 15 km fra din bopæl, har du ikke krav på sygebesøg af den valgte læge. Du har mulighed for at vælge lægen i selvbetjeningsløsningen.

Bemærk at anmeldelse af flytning er obligatorisk selvbetjening. Du kan altid kontakte borgerservice hvis du er i tvivl eller har brug for hjælp.

Opdateret: 01-07-2016 08:40

Kontakt

Feedback