Talentpuljen

Har du talent? Søg Syddjurs Kommunes Talentpulje


Puljens midler uddeles en gang årligt.
Ansøgningsfrist den 1. maj.

Tilskud fra talentpuljen kan tildeles:

  • Musikere, kunstnere og andre kreative talenter bosat i og med fast tilknytning til Syddjurs Kommune
  • Idrætsudøvere der er medlem af en forening eller klub under Danmarks Idræts-Forbund
  • Idrætsudøvere som er medlem af en forening eller klub i Syddjurs Kommune og som repræsenterer samme forening eller klub ved al deltagelse i turnering og stævner
  • Idrætsudøvere som har en fast træningstilknytning til en lokal forening eller klub i Syddjurs Kommune
  • Aktiviteter og projekter, som ligger uden for de lokale klubbers eller foreningers almindelige drift og som klubben eller den enkelte idrætsudøver ikke eller kun vanskeligt kan sætte i gang uden støtte fra puljen
  • Aktiviteter og projekter, som ligger uden for almindelig drift og som det enkelte talent ikke eller kun vanskeligt kan sætte i gang uden støtte fra puljen
  • Støtte til trænerløsninger, trænere/ledere uddannelse samt forenings-/klubudvikling gives kun til træneraktiviteter som er målrettet elite- eller talentudøvere, som på ansøgningstidspunktet er under 22 år

 

Der ydes ikke tilskud til professionelle udøvere.

 

Øvrige bestemmelser.

Ansøgning om tilskud fra talentpuljen skal have følgende indhold:

  • beskrivelse af baggrunden for ansøgningen, herunder dokumentation for ekstraordinære udgifter i forbindelse med talentudvikling
  • beskrivelse af hvad der søges støtte til med dokumentation for ansøgers niveau - hold eller individuelt - i form af resultater og status på ansøgers oprykning eller udtagelse til stævner på nationalt og internationalt niveau
  • beskrivelse af hvordan aktiviteten er målrettet elite- eller talentudvikling. Visioner og handleplaner for ansøger(e) i et talentudviklingsprogram skal vedlægges
  • ansøgt beløb samt budget for ansøgningen


Senest 4 uger efter afvikling af de tilskudsgivende aktiviteter, skal tilskudsmodtager indsende en beskrivelse af talentforløbet med dokumentation for afholdte udgifter i henhold til bevillingen samt stille sig til rådighed med henblik på at få lavet presseomtale med foto.


Ansøgninger til talentpuljen sendes til syddjurs@syddjurs.dk - att. Kulturafdelingen.

Opdateret: 22-11-2016 10:34

Kontakt

Relaterede links

Feedback