Affald og genbrugsstationer

I Syddjurs Kommune er det det fælleskommunale affaldsselskab Reno Djurs I/S, der varetager den daglige drift og håndtering af affald og genbrug.

Spørgsmål vedrørende affald

Du skal henvende dig til Reno Djurs I/S, hvis du har konkrete spørgsmål i forbindelse med tømning af din skraldespand og affaldsgebyrer eller måske ønsker at søge om fritagelse eller ændringer af tømningsordningen.

 

Genbrugsstation

Hvis du har olie-, malings- eller kemikalierester fra din private husholdning, kan du aflevere dem på din lokale genbrugsstation. I mange tilfælde kan du også aflevere resterne der, hvor du oprindeligt købte dem.

Du kan også aflevere den gamle olietank på genbrugsstationen.

 

Afbrænding af affald

Afbrænding af affald er forbudt. Afbrænding af affald må kun ske på godkendte affaldsforbrændingsanlæg. Disse anlæg har den nødvendige rensning af røgen. Dette sikrer, at der ikke sendes skadelige stoffer ud i omgivelserne ved afbrændingen. 

Du skal desuden være opmærksom på, at træ, der er behandlet med lak, lim, imprægnering og lignende betragtes som affald, og at det derfor ikke må brændes.

Læs mere om afbrænding af haveaffald her.

 

Byggeaffald, erhvervsaffald og farligt affald

Læs mere om dette her.

Opdateret: 17-05-2016 09:02

Kontakt

Relaterede links

Feedback