Natura2000-områder

Særligt streng naturbeskyttelse i Natura 2000-områder.

Danmark har udpeget i alt 246 Natura 2000 områder. Områderne udgør en del af Natura 2000 netværket, som omfatter beskyttede naturområder i hele EU.

Natura 2000 netværket omfatter Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Formålet er at beskytte de truede naturtyper, planter, fugle og andre dyrearter, som områderne er udpeget for at beskytte. I Syddjurs Kommune er der 6 habitatområder. Disse områder udgør kernen af Nationalpark Mols Bjerge.

Staten har udarbejdet  Natura2000-planer for sikring af naturkvaliteten. Naturplanerne skal sikre, at de truede naturtyper og arter, som findes i de enkelte områder, opnår en gunstig bevaringstilstand. Det er kommunens ansvar at udmønte naturplanernes krav gennem praktiske foranstaltninger, f.eks. ved naturpleje. Plejen bliver beskrevet i Natura2000-handleplaner, der bliver udarbejdet for 4 år af gangen.

Myndigheder må ikke give tilladelser til aktiviteter, der enten i sig selv eller i kombination med andre aktiviteter kan skade den natur områderne er udpeget for at beskytte.

 

Opdateret: 24-01-2017 13:34

Kontakt

Feedback