Dispensationer for bygge- og beskyttelseslinjer

Sagsgang for ansøgning om dispensation

 

Sagsgang

Når ansøgningen er modtaget, foretages en besigtigelse - evt. med ansøgeren.
Områdets naturtilstand, sammenhæng med øvrig natur og indgrebets konsekvens for naturområdet bliver bedømt.

Der vil oftest blive lavet en foreløbig vurdering, som sendes til ansøgeren. Ansøgeren har herefter 3 uger til at kommentere den foreløbige vurdering.
 

Afgørelse

På baggrund af den foreløbige vurdering og ansøgerens evt. kommentarer træffer kommunen en afgørelse om:

  • områdets naturstatus (begrundelse for, at området er omfattet af loven).
  • det ansøgte.

Hvis der gives en dispensation til det ansøgte, vil denne ofte indeholde nogle betingelser, der skal opfyldes, hvis tilladelsen skal udnyttes.

Afgørelsen kan normalt forventes senest 8 uger efter, at kommunen har modtaget kommentarer fra ansøgeren.
 

Klagemulighed

Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævn. Afgørelsen om områdets naturstatus kan påklages af ejeren af arealet.

Afgørelsen om indgrebet kan påklages af lodsejer, ansøger, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening samt andre foreninger med væsentlig interesse i afgørelsen.
 

Tilsyn

Kommunen fører tilsyn med, at vilkårene for dispensationen overholdes.

 
Opdateret den 18.4.2011 af Natur og Miljø

 

Opdateret: 21-02-2014 10:48

Kontakt

Relaterede links

Feedback