Fredninger

Siden 1917 har man i Danmark benyttet fredninger til at bevare og beskytte dyr og planter, deres levesteder, landskabstyper og steder af kulturhistorisk interesse.

En fredning skal indeholde en bestemmelse om formålet med fredningen, og med en fredning bestemmes de fremtidige anvendelsesmuligheder for området.

Lovbestemmelserne om fredning findes i Naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Kort over fredede områder i Syddjurs Kommune kan ses på Danmarks Miljøportal, samt på denne oversigt, hvor man også kan downloade de enkelte fredningskendelser.

Fredningsnævn

Ønsker du at gennemføre en aktivitet i et af de fredede områder, er det vigtigt først at kontakt Fredningsnævnet for Region Midtjylland og søge om dispensation til aktiviteten.

Dispensationsansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektet og på en skitse eller et kort skal vises, hvor projektet ønskes gennemført. Husk altid at oplyse om ejendommens matrikelnummer. Det er også vigtigt at begrunde, hvorfor projektet skal placeres i fredningen.
 

I Region Midtjylland findes to fredningsnævn - henholdsvis Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del (midtjyllandvest@fredningsnaevn.dk) og Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del(midtjyllandoest@fredningsnaevn.dk), og fredningssagerne i Syddjurs Kommune behandles af sidstnævnte.  

Opdateret: 02-03-2016 12:49

Kontakt

Relaterede links

Feedback