Mygblomst

I Syddjurs Kommune findes kun en meget lille bestand af mygblomst tilbage

 

NatureEyes

Mygblomst (Liparis loeselii) - foto NatureEyes

 

Kendetegn og biologi

Mygblomst er en lille orkide, der med sine beskedne grønne farver ikke syner af meget. Den vokser på enge og i moser med kalkrigt, moderat næringsrigt vand, de såkaldte ekstremrigkær.

Den bliver kun op til 20 cm høj, og da den kun har 2 blade, der oven i købet strækker sig op langs stænglen, er det just ikke en art, der breder sig og holder andre arter nede.

 

Tilbagegang - årsager

Tværtimod er bestanden gået meget stærkt tilbage, og der findes i dag kun på omkring 10-15 lokaliteter på landsplan. Årsagen er, at engene og moserne ikke længere bliver græsset eller slået, men til gengæld er blevet gødsket, opdyrket og drænet stort set overalt.

De er derfor forsvundet eller groet til i høje urter og kulturgræsser, der på kort tid udkonkurrerer de små lyskrævende arter som mygblomst og andre orkideer.

 

Forekomster i kommunen

I Jylland er der i dag kun kendt 4 bestande. I Syddjurs Kommune findes en bestand på ca. 180 individer i Tvedkæret øst for Tved Kirke. De fleste individer vokser ikke godt nok til at sætte frø, og den vokser kun i den lille del af kæret, der ikke er tilgroet i butblomstret siv og andre høje planter.

 

Plejetiltag

Kæret har i en række år hverken været slået eller græsset, men kommunen har slået hø og ryddet pilekrat siden 2008. Dette har betydet en bestandsfremgang for mygblomst på lokaliteten. Da Tved Kær er udpeget som Natura 2000 område, vil der fortsat skulle laves naturpleje i kæret de kommende år.

 

Opdateret: 24-01-2017 10:29

Kontakt

Feedback