Badevand

Badevandet i Syddjurs Kommune bliver løbende kontrolleret hele sommeren for at sikre kommunens borgere og turister godt badevand.

Kontrollen foregår gennem hele badesæsonen fra 1. maj til 1. september.

Kommunen kontrollerer badevandet på 23 forskellige prøvesteder langs kommunens 137 km lange kyststrækning. På nogle af de mest populære badestrande er der flere prøvesteder. Prøverne udtages altid samme sted, så man kan sammenligne resultaterne fra gang til gang, og fra år til år.

Der udtages 4 - 10 kontrolprøver pr. prøvested hvert år. For kommunens Blå Flag-strande gælder der særlige skrappe krav til badevandskontrollen.

Kontrolprøverne bliver analyseret på et akkrediteret miljølaboratorium og resultatet kan løbende ses her (link):  >> Se løbende resultater af badevandskontrol her

Der analyseres for indhold af E. coli (Escherichia coli) og enterokokker (Intestinale enterokokker), der normalt findes i tarmkanalen hos dyr og mennesker. Derfor er de et godt tegn på, at der er sket fækal forurening af vandet fra spildevand eller landbrug. En række andre fysiske og kemiske parametre bliver også undersøgt.

Kravene til bakterierne ses af nedenstående tabel, hvor badevand inddeles i 4 kategorier. 


 

Udmærket

God

Tilfredsstillende

Ringe

Saltvand

E. coli

250

500

500

>500

Enterokokker

100

200

185

>185

Badevandet er forurenet når prøverne ikke kan opnå ’tilfredsstillende kvalitet’. Badevandskvaliteten for hver badestrand fremgår af badevandsprofilerne.

Badevandsprofiler

Der er udarbejdet badevandsprofiler for badestrandene i Syddjurs Kommune. En badevandsprofil beskriver badestranden og badevandet, angiver mulige fækale (tarmbakterier) forureninger, algeforureninger, kortvarige forureninger, hvornår badning frarådes samt badevandets kvalitet. Se profilerne nederst på siden.

  • Stranden ved Gl. Løgten Strandkro
  • Ahl Strand
  • Begtrup Vig strand – vestlige del
  • Begtrup Vig strand – østlige del
  • Boeslum Strand (Blå Flag)
  • Bogens Strand
  • Dejret Strand
  • Dråby Strand (Blå Flag)
  • Fuglsø Strand
  • Følle Strand
  • Handrup Strand
  • Holme Strand
  • Hornslet Strand
  • Knebel Strand
  • Femmøller – Lyngsbæk Strand (Blå Flag)
  • Mågeøen
  • Rugård Strand
  • Skødshoved Strand (Blå Flag)
  • Skødshoved, syd
  • Øer Strand
  • Ugelbølle Strand
  • Vibæk Strand (Blå Flag)
  • Vrinners Strand

Læs mere

Her finder du flere informationer om badevandet i Danmark:

>> Her finder du flere informationer om badevandet i Danmark

Hentet fra kommunens sagssystem
Opdateret: 01-07-2017 09:00

Kontakt

Feedback