Eftermiddagsklub for 4 - 6. klasse

Blanketter/Selvbetjening: 


Fakta om eftermiddagsklubberne i Syddjurs Kommune.

Eftermiddagsklubberne er organisatorisk placeret i Syddjurs Ungdomsskole i de enkelte ungdomsskoledistrikter. Eftermiddagsklubben er et klubtilbud for 4. – 6. klasse, hvor der ikke føres fremmødekontrol.

Eftermiddagsklubberne skal sikre et aktivt og varieret fritidstilbud i lokalområderne og være en aktiv samarbejdspartner i lokalsamfundet indenfor områderne skole, fritid og kultur.

Eftermiddagsklubberne skal sikre, at børnene trives med "Frihed under ansvar" og være et led i forberedelsen til deres videre ungdomsliv.

Gyldig Indmeldelse i eftermiddagsklubben kan kun ske via ungsyddjurs.dk

Gyldig Udmeldelse kan kun ske via digital pladsanvisning - klik på linket øverst.


Åbningstider/ferier m.v.

Eftermiddagsklubberne er åbne mandag til fredag fra 14.00 til 18.00.

Eftermiddagsklubberne følger som udgangspunkt ferieplanen for folkeskolerne, dog vil klubberne være åbne første og sidste uge i skolernes sommerferie samt i planlagte weekends og ferier. Der vil desuden være enkelte aftenaktiviteter samt blive afviklet ture/lejre i planlagte weekends og ferier.


Nyt fra 1.4.2017 vedr. tilbud om eftermiddagsklub

Børn i 3. klasse i SFO udmeldes automatisk pr. 31.3.

Hvis I ønsker barnet i eftermiddagsklub, skal tilmeldingen foregå via www.ungsyddjurs.dk.

Takster

Prisen for at benytte eftermiddagsklub i 2017:

Eftermiddagsklub pr. 1. april for 3. klasseselever: 485 kr. pr. måned.

4.-6. årg.: 485 kr. pr. måned i 12 mdr.

Tilmelding til SFO morgenmodul foregår via digital pladsanvisning.
Udmeldelse sker med 1 måneds varsel til den 1. i måneden via digital pladsanvisning - klik på linket øverst.

Betalingen opkræves månedsvis forud. Forfaldsdato er den 1. i måneden og sidste rettidige betalingsdato er den 2. i måneden.

Læs mere om eftermiddagsklubberne på ungdomsskolens hjemmeside - www.ungsyddjurs.dk

 

Opdateret: 02-01-2017 10:45

Kontakt

Feedback