Tidlig SFO

Blanketter/Selvbetjening: 

Børn, der er indskrevet til skolestart i august, starter i tidlig SFO på distriktsskolen 1. april samme år.


Taksten for tidlig SFO på Syddjurs Kommunes folkeskoler er 1.434 kr. pr. måned i 2017.

Betalingen opkræves månedsvis forud. Forfaldsdato er den 1. i måneden og sidste rettidige betalingsdato er den 2. i måneden.


Børn i kommunale børnehaver
Børn, der går i kommunale dagtilbud i Syddjurs Kommune, overføres 1. april automatisk til tidlig SFO på distriktsskolen og 1. august til heltids SFO samme sted.

Hvis I ikke ønsker dette tilbud, skal I sørge for at udmelde jeres barn af dagtilbud senest den 28.2. med virkning fra 1. april, og hvis I ikke ønsker barnet automatisk overført til heltidsmodul i SFO skal I sørge for at udmelde jeres barn af tidlig SFO senest den 30.6. med virkning fra 1. august.
Udmelding skal ske via digital pladsanvisning med NemID - klik på linket øverst på siden.

Udmeldelse kan kun ske til den 1. i måneden, med en måneds varsel.

Hvis jeres barn er optaget til skolestart på en privatskole, kan I vælge om barnet skal gå i tidlig SFO på privatskolen, hvis privatskolen tilbyder en sådan ordning, eller om barnet skal i tidlig SFO på distriktsskolen.


Børn i private børnehaver
Hvis jeres barn går i privat børnehave, skal I selv sørge for at udmelde barnet af børnehaven.

Skal jeres barn indmeldes i tidlig SFO på en folkeskole i Syddjurs Kommune, skal indmeldelse ske via den digitale pladsanvisning og hvis barnet ønskes tilmeldt tidlig SFO på privatskole, skal I rette henvendelse direkte til privatskolen.  


Privatskoler med tidlig SFO 
Syddjurs Kommune giver tilskud til elever i tidlig SFO på privatskoler med 2.108 kr. pr. barn pr. måned i perioden april-juli ialt 8.432 kr. i 2017.

Privatskolerne fastsætter selv forældrebetalingen for tidlig SFO.

Privatiskoler kan som udgangspunkt ikke købe tidlig SFO-pladser i den lokale, kommunale børnehave, da tidlig SFO bl.a. oprettes for at skabe den fornødne plads til børn, der skal overgå fra dagpleje til børnehave

 

 

Opdateret: 31-10-2016 09:04

Kontakt

Feedback