Huset

Huset er en stamgruppe hvor brugerne er tilknyttet. Herfra kan brugerne vælge andre aktiviteter f.eks. INIS, ridning og fysioterapi, drama mm.

Vi starter altid dagen i køkkenet, som er samlingspunktet. Her samles vi, holder morgenmøde og planlægger dagen. Endvidere er der plads til at fortælle, hvad vi har oplevet siden sidst.

Huset er et samlingssted, hvor alle har mulighed for at udfolde sine kreative evner, alt efter interesser og funktionsniveau. Dette er bl.a:

  • Perleplader
  • Smykker
  • Sy
  • Strikke
  • Hækle
  • Tegne/male
  • Papirudklip mm.
  • Slibe opgaver
  • Brodere
  • Væve tæpper

Nogle dage er der i Huset planlagt faste aktiviteter. Bl.a. får vi besøg af vores musiker, her får vi spillet og sunget en masse dejlige sange. Vi har også stavgang for alle som er interesseret, hvor vi går med skridttællere. Det er altid spændende at se antallet af skridt vi har gået.  En af dagene har vi fællessang hvor alle deltager og kan være med til at vælge en sang.

I dagligdagen kan der være behov for en dybere samtale hvor en pædagog står til rådighed. Dette kan være emner som for eksempel kærester, veninder, drøfte problemer og konflikter. Her gives rum til at få talt ud, et godt råd, samt et kram.

Endvidere er der i Huset plads til ro og tid til fordybelse, samt mulighed for at slappe af til en film, høre musik, benytte sig af computer eller blive udfordret i et slag kort, vendespil mm. 

Opdateret: 04-05-2016 14:21

Kontakt

Relaterede links

Feedback