Drama

Oppe på loftet ligger Dramaværkstedet.
Et lille sort rum. En lille hemmelig verden. Afskåret fra virkeligheden.
Vi lyser det op med scenelys og fylder det ud med eksperimenter.
I Dramaværkstedet er det legalt at lege, selvom man er voksen.


Det kræver mod at gå ind i Dramaværkstedet. At turde stille sig i midten af rundkredsen og sige sit navn. Vredt. Lykkeligt. Usikkert. Fjollet.
Eller tage en usynlig ting op af kassen og vise de andre, hvad man bruger den til.
Eller stå overfor hinanden to og to og skiftes til at være hinandens spejl. Efterligne. Styre. Bytte roller.
Tør man det, begynder det at blomstre.
I Dramaværkstedet går vi stille og roligt frem til alle føler sig trygge ved at udtrykke sig overfor og sammen med de andre i rummet.
Gennem dramaøvelserne arbejder vi bl.a. med at:.
• forstille sig ting
• turde give slip og vove
• skabe og gå ind i en rolle

Dramahold

En gang om ugen er dramaholdet i gang i værkstedet. Holdet består af 8-12 deltagere, som har arbejdet med en bred vifte af udtryk og teaterformer.

Vi har bl.a. arbejdet med:

  • Statueteater
  • Skyggeteater
  • Skabt vores egen forestilling” Find lykken i Lottes butik”
  • Modeshow
  • Optog
  • Cirkusforestilling
  • Musical

Vi laver dramaøvelser, leger, klæder os ud, slipper fantasien løs, improviserer og øver os. Både i det vi kender og i det der kan være svært.

Holdet tager også indimellem på teaterture for at lade sig inspirere og få en oplevelse sammen.

 

 

Opdateret: 02-03-2016 15:10

Kontakt

Relaterede links

Feedback