Kahytten

Vi bor i stueetagen.
Her er hyggeligt og intimt.

Kahytlivet
Kahytfolket tæller for tiden syv beboere.
Vi griner meget i Kahytten.
Vi driller også.
Vi nyder hinandens selskab og enhver, der er væk fra Kahytten i en kortere eller længere periode, er savnet.
Vi skændes også - bliver irriterede på hinanden.
Det gemmer vi ikke af vejen.
Og man tager altså ikke hinandens pladser ved bordet her hos os.
Hos os er det aldrig for tidligt på dagen til en sang eller besøg af nogen af vores morgenfriske overboer fra Lanternen eller Broen
Vi følger med i Vild med dans, X Factor, Talent og Disney Sjov.
Gerne fra sofaen eller sækkestolen.
Kahytfolket tager i solstrålen alle hverdage.

I Kahytten tilbyder vi hjælp til at kontakte:
Frisør
Massør
Fodterapeut

Sådan bor vi
I Kahytten bor vi i etværelseslejligheder med et sove- og opholdsrum, eget bad samt loftlift.
Fra lejligheden kan vi komme direkte ud på terrassen.

Kunsten at få sjælen med
I Kahytten er vi enige om, at ting tager tid.
Alle beboere har brug for hjælp og støtte i alle livets tænkelig situationer.
Derfor er det bestemt ikke tilfældigt, hvordan den enkelte beboer i Kahytten får børstet tænder og skåret sin mad ud.
Der skal bl.a. være tid til at:
Lytte
Snakke
Synge godnatsang
Ordne sit eget vasketøj
Beslutte hvilken film der skal på dvd’en
Lægge det rigtige tøj frem til i morgen
Rådføre os med pårørende
Hygge sig i spabadet

 

 

Opdateret: 04-05-2016 13:47

Kontakt

Relaterede links

Feedback