Broen

Et menneske er som en sommerfugl i vinden.
Nogen flyver højere end andre, men alle flyver så godt de kan.
Hver af dem er forskellige, specielle og vidunderlige.

Broen er et botilbud til borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, dog kræver de fysiske rammer, at man som udgangspunkt er fysisk selvhjulpen, og ikke har behov for store hjælpemidler.

På Broen har man hver sin toværelses lejlighed med eget bad og tekøkken. Der er et stort fælles køkken, hvor borgerne på skift hjælper med madlavningen. Der er en fælles stue, som bliver brugt til hygge, snak og til at se tv i.

Broen er en afdeling, der ligger på 1. sal, lige midt i bofælleskabet. Vi har en stor fælles terrasse, med en helt fantastisk udsigt. Terrassen deler vi med de andre afdelinger, og om sommeren bliver der grillet, slikket solskin og dyrket krydderurter til eget brug. Om vinteren og til jul pynter vi den med juletræer.

Borgerne er tilknyttet Aktivitetstilbuddet, som fysisk ligger lige ved siden af. De arbejder henholdsvis i ”Huset” eller er på ”Udeholdet”.

Vores kerneopgave:

- ”at give borgeren mulighed for at udfolde sit potentiale og mestre eget liv i videst mulig omfang.”

Støtte og vejledning:
Borgerne får hjælp til indkøb og madlavning, hjælp til styring af økonomi, ledsagelse til læge mv., til læsning af breve fra det offentlige og til indkøb af tøj, gaver mv.  Vi hjælper i det hele taget borgerne med at strukturere og overskue hverdagen, så de kan få mulighed for at tage ansvar for eget liv.

Aktiviteter:
Alle har hver sin interesse/lyst og dem prøver vi så vidt muligt at opfylde - nogen vil i biografen, andre ud at shoppe, og nogen kan lide at komme ud at få en god middag, eller bare nyde en god snak med en medarbejder i sin lejlighed.

Ind imellem arrangerer vi ture på tvært at afdelingerne

Pædagogik:
Vi tager afsæt i, at borgerne har en udviklingsalder og en levealder, der ikke på alle punkter stemmer overens.

Vi tager udgangspunkt i KRAP – det vil sige den anerkendende tilgang.

Vi understøtter og hjælper borgerne i at skabe gode sociale relationer såvel i rollen som samfundsborger, ven eller kæreste.

Opdateret: 09-05-2016 11:58

Kontakt

Relaterede links

Feedback