Ledsageordning

Ledsageordning

Ledsageordning er et tilbud til dig mellem 18 og 67 år, der har et handicap og ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Jævnfør servicelovens paragraf 97.

Formålet med ledsageordningen er at give brugeren mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden altid at skulle være afhængig af hjælp fra familie og venner. Disse aktiviteter kunne fx være koncerter, biografture, fisketure, shopping mm.

Hvem kan tildeles ledsageordningen?

  • Kørestolsbrugere og andre svært bevægelseshæmmede
  • Blinde og svagtseende
  • Psykisk udviklingshæmmede
  • Personer med hjerneskader.

 Hvem kan for eksempel ikke deltage? 

  • Personer med hjælperordning efter Servicelovens paragraf 96
  • Døvblinde
  • Personer med funktionsnedsættelse som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. 

Ledsagelsens omfang:

Bevilling af ledsagelse kan give dig ret til 15 timers ledsagelse om måneden.

For at ansøge om ledsageordningen kontakt:

Myndighedsafdelingen Social og voksen-handicap

Tingvej 17

8543 Hornslet

tlf. 8753 5460

 

Opdateret: 16-04-2015 09:21

Kontakt

Feedback