Hvad sker der lige nu?

Her kan du læse om, hvad vi arbejder på lige nu

  • Den 15. marts 2024 var der møde mellem Norddjurs og Syddjurs Kommune omkring den videre proces. På denne baggrund afventes der nu en politisk sag om den videre fælles proces. Denne sag forventes politisk behandlet 17. april 2024 i Økonomiudvalget og 24. april i Byrådet.
     
  • På Byrådsmødet d. 28. februar blev det besluttet, at ingen af de 3 placeringer (placering 2, 2.1 og 4) skal indgå i forslag til Kommuneplan 2024 som fremtidigt rammeområde til fælles biogasanlæg. Desduen blev det besluttet, at der som alternativ til de eksisterende placeringsmuligheder for biogasplanlægning igangsættes en planlægningsproces for at finde en alternativ placering på Djursland sammen med Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. Det ønskes, at samarbejdet involverer projektudvikler og Administrationen i begge kommuner. Samarbejdet ønskes igangsat hurtigst muligt. På baggrund af dialogen forelægges Byrådet en særskilt sag, der beskriver den videre proces, herunder de økonomiske rammer herfor.
     
  • På Økonomiudvalgets møde d. 21. februar blev det besluttet at sende principbeslutningen omkring placering direkte videre til byrådet.
  • Høringsperioden for placering 2.1 samt placering 2 og 4 er nu færdig, og der er indkommet mange høringssvar. Så lige nu arbejder vi på højtryk med at behandle dem og gøre dem klar til politisk behandling - det forventes at ske på Økonomiudvalgets møde den 21. februar 2024.

  • På Økonomiudvalgets møde d. 15. november 2023 blev det besluttet at sende placering 2.1 i forudgående høring i perioden fra den 22. november til den 1. januar 2024. Det blev desuden besluttet at afholde et borgermøde. Borgermødet blev afholdt den 13. december 2023 kl. 18:00-20:00 i Kolind+. 
    Høringssvar til placering 2.1 vil, sammen med høringssvarene for placering 2 og 4, indgå i den videre poltiske behandling - forventeligt på Økonomiudvalgets møde i februar/marts 2024

  • På Byrådsmødet d. 27. september 2023 blev det besluttet, at igangsætte en screening af et nyt områdes egnethed for placering af et stort fælles biogasanlæg, placering 2.1. Screeningen er nu under udarbejdelse og forventes at blive præsenteret for Økonomiudvalget på deres møde d. 15. november 2023.
    Du kan læse hele beslutningen i byrådet samt se de øvrige gange planlægning for et muligt fælles biogasanlæg har været behandlet på udvalgsmøder ved at klikke på fanen "Politisk behandling".