Driver du virksomhed?

Hvis du har planer om at udvikle din virksomhed og skabe vækst, så er hjælpen lige om hjørnet.

Erhvervsservice Syddjurs

I Syddjurs Kommune tilbyder Erhvervsservice Syddjurs' konsulenter gratis, professionel rådgivning, som kan hjælpe dig med at komme videre med din virksomhed.

Du kan f.eks. få rådgivning om:

  • ansættelse af nye medarbejdere
  • forretningsudvikling
  • markedsføring
  • tilskudsmuligheder.

 

Du kan læse mere om Erhvervsservice Syddjurs her.

 

Vil du vide mere?

 

imidt+

Er du iværksætter og ønsker gratis vækstvejledning, kan du kontakte imidt. Her vurderer din lokale erhvervsservice, om din virksomhed har vækstpotentiale og dermed kan udvælges til yderligere sparring hos vækstkonsulenterne i Væksthus Midtjylland.

 

Væksthus Midtjylland

Væksthus Midtjylland leverer uvildig, professionel sparring og rådgivning, der kan være med til at udvikle og skabe vækst i din virksomhed.

 

Virk/Startvækst

Virk / Startvækst er målrettet rådgivning til virksomheder i vækst. Her kan du få kompetent vejledning til udvikling af virksomheden, og du kan finde inspiration samt en række nyttige online værktøjer, bl.a. forretningsplaner og screeningsmetoder.

 

Virk / Indberet

Virk / Indberet er din digitale indgang til det offentlige, når du skal indberette til myndighederne på vegne af din virksomhed.

 

Erhvervsstyrelsen

På erhvervsstyrelsen.dk har din virksomhed adgang til en digital forvaltning, der tilbyder selvbetjeningsløsninger samt leverer en erhvervsservice med korte sagsbehandlingstider.

 

Patent- og Varemærkestyrelsen

Vil du udnytte dine immaterielle rettigheder til at skabe vækst i din virksomhed, kan du kontakte Patent- og Varemærkestyrelsen og få rådgivning om bl.a. design, patenter og varemærker samt hjælp til at afdække din virksomheds muligheder for at gøre din ide til en forretning.

 

Byg og Miljø

Hvis du vil ansøge om en byggesag eller en sag inden for miljø, finder du på Byg og Miljø nyttig information, såsom hvilken dokumentation kommunen kræver for at behandle din sag. Byg og Miljø er også et selvbetjeningssystem, hvor du kan søge om eller anmelde sager.

Det er muligt, at flere medarbejdere i en virksomhed kan se og redigere i hinandens projekter. For at gøre brug af denne funktion skal virksomhedens administrator foretage ændringer i opsætningen. Vejledningen til denne opsætning finder du nederst på denne side.

 

Arbejdstilsynet

Hos Arbejdstilsynet kan din virksomhed få rådgivning om at skabe et bedre arbejdsmiljø, få svar på konkrete spørgsmål samt få hjælp til at fortolke den gældende lovgivning.

 

Jobservice Danmark

Har din virksomhed brug for hjælp til at rekruttere, opkvalificere eller fastholde medarbejdere, kan den hente gratis hjælp hos Jobservice Danmark. Jobservice Danmark tilbyder en hurtig og koordineret indsats på tværs af kommunegrænser for at finde ledig arbejdskraft til din virksomhed.

 

IBIZ-center

Har du en lille eller mellemstor virksomhed, hvor du ønsker at gøre bedre brug af it-løsninger og -muligheder til at styrke den daglige drift og virksomhedens konkurrenceevne, kan du søge information og vejledning hos IBIZ-center.

 

Innovationsagenterne

Har du en lille eller mellemstor virksomhed, og ønsker du at skabe udvikling og vækst gennem videntilførsel, kan du kontakte Innovationsagenterne. De er virksomhedsrådgivere, der stiller deres praktiske erfaring samt viden om teknologisk innovation og støtte- og finansieringsordninger til rådighed.

 

Markedsmodningsfonden

Gennem Markedsmodningsfonden kan din virksomhed få tilskud til tests samt tilpasning af innovative produkter hos potentielle kunder og slutbrugere. Formålet er at få din virksomheds produkt hurtigere på markedet og herigennem fremme vækst, beskæftigelse og eksport.

 

Central Denmark EU Office

Region Midtjyllands EU-kontor hjælper din virksomhed med at få størst muligt udbytte af det europæiske samarbejde. Kontoret formidler information, skaber netværk og tilbyder gratis rådgivning til din virksomhed, hvis du påtænker at søge EU-støtte til et projekt.

 

Early Warning

Hvis din virksomhed er i krise, kan du kontakte Early Warning, der yder gratis, fortrolig og uvildig rådgivning til virksomheder i krise. Ofte vil der være tale om hjælp til at gennemføre en turnaround eller rekonstruktion. Der er også hjælp at hente for dig, hvis virksomhed er insolvent eller erklæret konkurs.

Opdateret: 14-07-2017 11:45

Kontakt

Relaterede links

Feedback