Spildevand

Afledning af spildevand fra virksomheder reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4.

Tilladelse til afledning af spildevand til kommunalt kloaksystem meddeles af Syddjurs Kommune, Natur og Miljø.
Hvis der fra virksomheden kun afledes almindeligt sanitetsspildevand samt overfladevand stilles der normalt ikke særskilte krav til spildevandets kvalitet.

Processpildevand.
Afledes der derimod processpildevand meddeler Natur og Miljø, efter ansøgning særlig tilladelse jf. kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven, hvor der fastsættes nærmere vilkår for afledningens mængdemæssige størrelse, indholdet af forurenende stoffer samt vilkår om egenkontrol, målinger mv.

Hvis du vil søge om tilladelse til at udlede processpildevand skal du rette henvendelse til Natur & Miljø natur.miljoe@syddjurs.dk

Tilslutning af kloakstik.
Ved alle former for afledning til kloak gælder, at der skal meddeles en tilladelse til tilslutning af kloakstik til det offentlige kloaknet ved nyetablering af kloak på en ejendom/virksomhed eller ved ændring af den bestående tilslutning. Dette vedrører ikke spildevandets kvalitet men udelukkende afledte mængde - og herunder især afledning af overfladevand/regnvand.

Nærmere oplysninger om tilslutning af kloakstik til det offentlige kloaknet og tilslutningsbidrag kan fås ved henvendelse til Syddjurs Spildevand A/S på telefon 87 53 10 00 eller e-mailadresse post@syddjursspildevand.dk

Opdateret: 15-05-2012 17:31