Åbent brev til Folketinget om placering af havbrug omkring Djurslands kyster

Nej tak til havbrug ud for Djursland
I efteråret 2016 fremkom ansøgninger om placering af havbrug ved Anholt i Norddjurs Kommune samt ved Glatved og Hjelm i Syddjurs Kommune. Planerne har givet  anledning til en stærk folkelig modstand på Djursland og affødt en omfattende samfundsdebat.

Syd- og Norddjurs Kommuners byråd har en fælles holdning til ansøgningerne og ønsker ikke etablering af akvakulturanlæg i havområderne omkring Djursland og ved øerne Anholt og Hjelm. Kommunernes bekymring er udtrykt i de afgivne høringssvar. Det påpeges blandt andet, at de planlagte havbrug og eventuelle kompensationsanlæg vil påvirke kommunernes langsigtede planer for udvikling af turisterhvervet herunder kystturisme i negativ retning, ligesom landbrugets  muligheder  forventes  at blive begrænset.

Vi har til gengæld udtrykt interesse for at tilbyde kystnære arealer til landbaserede anlæg, hvor de miljøbelastende stoffer – kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og medicinrester kan tilbageholdes i forbindelse  med recirkulering og rensning.

Havbrugszoner udpeget til havbrugsindustri
Miljø-og Fødevareministeriet har netop offentliggjort en rapport med lokalisering af 8 såkaldte havbrugszoner. Heraf  er 5 zoner beliggende  i havområdet  ud for  Djursland, og en er beliggende mellem Djursland og Anholt. De udpegede zoner dækker et havområde på ca. 600 km2, svarende til næsten halvdelen af Djurslands  samlede landareal. Regeringen vil stille zonerne til fri disposition for havbrug. To havbrugsvirksomheder søger p.t. om tilladelse til havbrug med henblik på primær produktion af rogn fra regnbueørred. Ifølge rapporten er det forsat muligt at søge placeringstilladelse til havbrug uden for de udpege- de havbrugszoner.

Med vedtagelse af L 111 om kompenserende virkemidler ophæves det grundfæstede princip om ”rensning  ved  kilden” ensidigt for  havbrug.  Havbrugene  får derved  mulighed for at udlede meget store mængder kvælstof, fosfor og organisk materiale direkte i havmiljøet. Lovændringen åbner mulighed for etablering af en egentlig industriel produktion i de udpegede  havbrugszoner  ved Djursland.

Den kumulative effekt vil uvægerligt føre til påvirkning af miljøtilstanden i hele det omliggende havområde og tilgrænsende kystvande samt de store natura 2000 områder, nr. 204 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak lige øst for havbrugszonerne E-H  og nr. 231 Kobberhage Kystarealer.

Hertil kommer, at der i forbindelse med den industrielle havbrugsproduktion  forventes krav om hel eller delvis reduktion af miljøbelastningen som følge af udledningen ved etablering af kompensationsanlæg med endnu større arealkrav og lignende miljøproblemer til følge.

Det forlyder, at eventuelle kompensationsanlæg tænkes placeret i kystvandene i ”Ålborg Bugt” langs Djurslands nordkyst tæt på Habitatområde H14 og Fuglebeskyttelsesområde F 15. Det vil føre til, at Djurslands kyster på kort sigt bliver omsluttet af forskellige typer industrielle havbrugsanlæg, og den frie adgang og benyttelse af vores fælles hav begrænses i et helt uacceptabelt omfang.

Udledning af næringsstoffer, de utilgængelige havområder og den visuelle effekt af havbrugsanlæggene vil få negativ indvirkning på nogle af kommunernes vigtigste landbaserede erhverv.

Turisterhvervet   på Djursland  havde i 2015 en omsætning på ca.1.250 mia. og sikrede flere tusinde arbejdspladser. Landbruget og det traditionelle erhvervs fiskeri vil også blive påvirket samtidig med, at den frie bevægelighed i havområderne ved Djursland indskrænkes markant for alle brugere  af havområderne.

Djurslands kystnære miljø

Ikke mindst kystområderne med badevand af høj kvalitet er af uvurderlig betydning for lokalbefolkningen og tjener også i vid udstrækning som rekreativt nærområde for befolkningen fra store dele af Østjylland, herunder Århus og Randers samt tusindvis af ind- og udenlandske turister.

Det er naturen og især kystområderne og de mange fritidsaktiviteter, der er knyttet hertil, som har bidraget til, at turisterhvervet i dag er et af kommunernes vigtigste erhverv. Turismen, ikke mindst kystturismen rummer fortsat et stort udviklingspotentiale, som kan udnyttes. Det forudsætter, at natur og havmiljø kan bevares intakt og på sigt forbedres, som der lægges op til i både vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.

Omvendt kan blot et år med algesuppe og døde fisk på strandene koste dyrt i form af tab af fremtidige udviklingsmuligheder, tabte turistindtægter og arbejdspladser end den vær- di, de planlagte havbrug  jf. strategien forventes  at kunne præstere.

Socioøkonomiske analyse er nødvendig
Ud fra en rimelighedsbetragtning er det et paradoks, at regeringen ensidigt tilgodeser havbrugs virksomhed med hel eller delvis fritagelse for rensning. Samtidig skal alle øvrige erhverv, kommuner og spildevandselskaber overholde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. De har sammen med forbrugerne investeret flere hundrede  milliarder, og de betaler årligt et milliardbeløb  i vandafledningsafgift  for at leve  op til lovens bestemmelser.

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 -2020 indeholder ikke en konsekvensanalyse af mulige, afledte effekter  af den skitserede havbrugsindustris indvirkning på befolkningens rekreative interesser, de landbaserede erhverv, kommunernes langsigtede planlægning og de dermed forbundne økonomiske aspekter. EU's havstrategiplan og Vandrammedirektivet lægger op til, at disse forhold skal klarlægges gennem en socioøkonomisk analyse.

Det er vores vurdering, at strategiplanens manglende belysning af de socioøkonomiske konsekvenser har medvirket til at give folketingets medlemmer et ensidigt og skævvredet billede af fordele og indtjeningsmuligheder i havbrugserhvervet. Det er på ingen måde et retvisende  billede af de omfattende konsekvenser  en industriel havbrugsproduktion  kan få for de berørte  kommuner og det danske samfund.

Nord-og Syddjurs Kommuner opfordrer folketinget til at sikre, at der gennemføres en socioøkonomisk konsekvensanalyse inden en eventuel vedtagelse af L 111, og inden der gives tilladelser til etablering af industrihavbrug med tilhørende kompensationsanlæg i Danmark.

Nord-og Syddjurs Kommuner opfordrer samtidig folketinget til at prioritere og understøtte udvikling og etablering af bæredygtige landbaserede akvakulturanlæg og om ikke at give køb på vores  fælles hav.

Med venlig hilsen

Borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune

Borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune

 

Opdateret: 18-05-2017 09:44
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.

Kontakt

Feedback