Busser erstatter Aarhus Nærbane fra den 26. august

Hvorfor lukker nærbanen?

I 2017 overtager Letbanen strækningerne Odder-Aarhus og Grenaa-Aarhus. Den 26. august kører Aarhus Nærbanen for sidste gang, og herefter går arbejdet med at omdanne Aarhus Nærbane til Letbanen i gang. Der skal sættes kørestrøm op, og alle signalanlæg skal udskiftes, for at sporene kan blive klar til Letbanens åbning.

Hvornår åbner Letbanen?

Åbningen af Letbanen sker over tre omgange:

    Den indre strækning Aarhus H - Lisbjerg åbner i maj 2017
    Strækningen Odder-Aarhus åbner i august 2017
    Strækningen Grenaa-Aarhus åbner oktober 2017.

Nye, direkte busser

Som alternativ til Aarhus Nærbanen indsætter Midttrafik nye busser, som sikrer, at byerne langs togstrækningen stadig har gode, direkte forbindelser til Aarhus. Mellem Odder og Aarhus  indsætter Midttrafik de nye ruter 80, 81 og 82, og mellem Grenaa og Aarhus rute 83, 84 og 85.

Du kan altid finde den nemmeste rejse for dig på www.rejseplanen.dk, som er opdateret med de nye ruter.

Teletaxa til dig, der har brug for det

Hvis ikke de nye busser stopper i nærheden af, hvor du bor, eller hvis du fx er dårligt gående og har svært ved at komme ind i en bus, kan du bestille en teletaxa på tlf. 87 40 83 00. Teletaxaen bestilles senest en time inden afgang. Tilbuddet gælder alle, og der kan køres fra adresse til adresse inden for 1 km fra togstrækningen på strækningen mellem Odder og Aarhus og mellem Grenaa og Aarhus.

Sådan får du hjælp

    Se køreplaner og læs mere på www.midttrafik.dk
    Find den rejse, der passer bedst for dig, på www.rejseplanen.dk
    Ring til Midttrafik Kundecenter på 70 210 230 alle dage fra 7.00-23.000

Opdateret: 04-08-2016 10:30
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.

Kontakt

Feedback