Gratis kørekursus til ældre

Nord - og Syddjurs kommuner tilbyder igen i år gratis kørekursus for alle kommunens bilister i alderen fra 67 år og opefter.

Rundkørsler, tæt trafik og forvirrende kryds kræver sit af bilisters reaktionsevne og overblik. Netop situationer som disse kan give ældre bilister klamme hænder. Der kommer flere og flere ældre, som kører mere og mere og denne gruppe af bilister skal føle sig trygge, og derfor tilbyder Nord- og Syddjurs kommuner gratis kørekursus til de ældre.

Både teori og praksis

På fem timer kan man få genopfrisket færdselskilte og regler. Men kurset indeholder også en praktisk del, hvor deltagerne skal sidde bag rattet.

"Gennem den praktiske del får deltagerne en forståelse for, hvad deres bil kan, og hvordan den reagerer i kritiske situationer," siger Arne Gynther, som er formand for kommunernes fælles færdselssikkerhedsudvalg, og fortæller, at det er en forudsætning for deltagelse, at du bor enten Nord- eller Syddjurs kommune.

Bevar kørekort og selvstændighed

Mange tror måske, at der er risiko for at miste kørekortet, men den eneste risiko ved at deltage i kurset er, at du kan blive bedre til at køre bil. Der er opbakning og begejstring at spore hos de ældre selv: "Et sådan kursus giver de ældre muligheden for at bevare deres kørefærdigheder og bidrager i høj grad til deres selvstændighed" siger Jens Erik Madsen, der er formand for Ældrerådet i Norddjurs Kommune.

I løbet af foråret bliver der afholdt syv kurser. Læs i nedenstående brochure hvordan du tilmelder dig.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Esfan Askari

Esas@syddjurs.dk

Tlf. 20906028

BilagStørrelse
PDF icon Digital pjece aeldrekurser 2017.pdf1.52 MB
Opdateret: 22-02-2017 12:09
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.

Kontakt

Feedback