Trygfonden muliggør ansættelse af flygtning

Da Sufyan Asaad Al-Moshwar startede sin praktik hos den Social økonomiske virksomhed Café Campus – en del af PGU Rosenholm, som fokuserer på at arbejde med unge på kanten af arbejdsmarkedet, havde han ikke forventet at stå med en ansættelse her et halvt år senere.

Dette er nu muliggjort via fondsmidler fra Trygfonden, som støtter landsdækkende og regionale projekter, der øger trygheden i Danmark indenfor kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel samt et samarbejde med Jobcenter Syddjurs.

Virksomhedskonsulent for Sufyan, Christina Feveile Rasmussen udtaler:

”Det er super vigtigt for virksomheder som denne, at der findes disse fonde, der vil være med til at bidrage til at gøre en meningsfuld og målbar forskel. Der er mange virksomheder der ikke er bekendt med hvilke muligheder der kan være på markedet, for støtte til netop deres virksomhed og derfor er det vigtigt at skabe fokus herpå”.

Lars Hvidtfeldt, bestyrer af Cafe Campus udtaler:

”Jeg er glad for at det er lykkes os at få denne aftale på plads. Sufyan har været med i dette projekt helt fra starten af og har udvist engagement og vilje for at få denne virksomhed til at blive en succes. Jeg er derfor meget tilfreds med at jeg nu kan give ham denne ansættelse, med hjælp fra Trygfonden samt et samarbejde med Jobcenter Syddjurs”.

Er du også erhvervsdrivende i Syddjurs kommune og vil du gerne vide mere om tilskudsmulighederne for netop din virksomhed har du mulighed for at få uvildig, professionel sparring og rådgivning fra Erhvervsservice Syddjurs.

For yderligere oplysninger kontakt Erhvervsservice Syddjurs tlf. 70151618

Opdateret: 15-03-2017 10:26
Abonner på Nyheder
Vil du abonnere på Nyheder? – Tilmeld dig vores automatisk nyhedsmail - så får du en mail hver gang siden opdateres.