Udgivet på Syddjurs Kommune (http://www.syddjurs.dk)

Hjem > Støt de reklamefinansierede busser til ældrecentrene

Støt de reklamefinansierede busser til ældrecentrene

Syddjurs Kommune og syv lokale arbejdsgrupper med frivillige og ansatte samarbejder om at få 5 handicapvenlige busser placeret på 5 ældrecentrene.

Indsamlingen og reklamefinancieringen af busserne er nået langt, men der mangler stadigvæk en sidste indsats for at nå helt i mål. I den kommende tid vil lokale forretningsfolk og leverandører til kommunen blive kontaktet med henblik på en mulig donation eller reklamekøb. Alle beløb er velkomne.

De nye busser skal give kommunens svageste borgere mulighed for at opleve naturen og komme ud i den friske luft. Det handler om at have muligheden for små ture og udflugter, som er uafhængig af køreplaner. Det giver oplevelser for sanserne og et socialt samvær med andre mennesker og mellem centrene.

Ældreområdet samarbejder med Dansk Mobil Reklame om at få reklamefinansieret indkøbet af de fem minibusser til kommunens pleje- og aktivitetscentre. Samtidig bruger 7 lokale arbejdsgrupper bestående af frivillige og ansatte kræfter på at samle penge ind til at få disse busser handicapvenligt indrettet.

Planen er at busserne placeres ved de fem pleje- og aktivitetscentre i Ebeltoft, Knebel, Rønde, Hornslet og Ryomgård.

For yderligere oplysninger kontakt Tovholder Solvejg Langballe Vedligeholdende træning og aktivitet i Syddjurs kommune, på 87535838.                                  

Opdateret: 18-09-2012 08:48