Tilbud til pårørende til demente

Her kan du finde information om hvilke tilbud Syddjurs Kommune har, hvis du er pårørende til et menneske med demens

I et samarbejde mellem Region Midtjylland, de Østjyske kommuner og DemensCentrum Aarhus, tilbydes undervisning i relevante emner indenfor demens til pårørende til mennesker med demens.

Information om fremtidige arrangementer vil løbende blive lagt ind her på siden.

Se desuden under 'Tilbud til demente og deres pårørende'.

 

OBS!  - Pårørendeskole 'Livet med demens' i efteråret aflyses pga for få tilmeldinger

Der kommer et kursus igen til foråret 2019

 

Mindfulness for pårørende til en borger med demens

At blive ældre kan være forbundet med særlige udfordringer i sit eget liv eller hos de mennesker, som man holder af. I Syddjurs Kommune ønsker vi at række hånden ud til de pårørende, som oplever at være belastet i hverdagen, og som har brug for støtte til at håndtere livssituationen. Sessionerne kan skabe et pusterum i en travl og presset hverdag, samtidig med at danne en ramme for socialt samvær og gode snakke. Mindfulness-sessionerne starter op til foråret og afholdes én ugentlig aften i et 8-ugers forløb.

Grunden til at vi tilbyder Mindfulness til pårørende er, at dette i flere videnskabelige studier har påvist at kunne øge livskvaliteten, mindske belastning, stress og depressive symptomer samt at forbedre søvnkvaliteten hos pårørende med en demenssygdom inde på livet.

Er du interesseret, eller ønsker du mere information om dette tilbud, kontakt da Demensteamet.

 

Livet med demens – et kursusforløb 

Nyt kursus til foråret 2019 - sæt allerede nu datoerne i kalenderen.

 

Kursusforløbet finder sted på følgende datoer:

  • Torsdag d. 28. februar 2019
  • Torsdag d. 14. marts 2019
  • Torsdag d. 28. marts 2019
  • Torsdag d. 15. april 2019
  • Torsdag d. 25. april 2019

Program følger...

 

Målgruppe

Borgere som har en pårørende, der har fået en demenssygdom.

Mål

  • At deltagerne får en grundlæggende viden om demens
  • At deltagerne får mulighed for at være sammen med ligestillede
  • At deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer med ligestillede og professionelle
  • At deltagerne får kendskab til, hvor de kan finde yderligere oplysninger

 

Kurserne er en kombination af undervisning samt erfaringsudveksling. Der vil være et fastlagt program til hver gang og der vil blive udleveret skriftligt materiale.

Et undervisningsprogram med fastlagte temaer, følges op med dialog. 

Kursusforløbet består af 5 moduler af hver to timers varighed, incl. kaffepause.

 

 

Opdateret: 02-10-2018 12:15

Kontakt

Relaterede links

Feedback