2.11. Instruks for alarm- og pejlesystemer, servicelovens § 125, stk. 1 og 2

Serviceloven § 125, giver mulighed at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

 

Formålet med brug af personlige alarm- og pejlesystemer er at advare personalet om, at borgeren forlader boligen eller at kunne opspore borgeren, når denne har forladt boligen. Der må således ikke uden borgerens informerede samtykke opsættes teknik, der f.eks. overvåger hvornår en borger træder ud af sin seng eller går ind på sit badeværelse.

 

Alle andre muligheder end brug af alarm- og pejlesystemer skal være forgæves afprøvet eller overvejet, herunder overvejelser om, hvorvidt ændringer i indretningen af boligen, vil kunne hindre, at borgeren er dørsøgende.

Hvis borgeren er i stand til at give informeret samtykke, skal alt, hvad der er muligt, forinden være foretaget, for at opnå borgerens frivillige medvirken til anvendelse af alarm- og pejlesystemer.

 

Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret og journaliseret, førend personlige alarm- og pejlesystemer jf. § 125, lovligt kan anvendes som magtanvendelse overfor en borger:

  • Borgeren har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og han/hun er visiteret til hjælp (§§ 83-87 eller §§ 101-104).
  • Der skal være risiko for, at borgeren, eller andre, vil lide personskade ved at borgeren forlader boligen. Der vil eksempelvis ikke være risiko for personskade, hvis borgeren eksempelvis forlader boligen og følger en kendt og sikker rute.
  • Der skal foreligge en konkret viden om, at borgerens forladelse af boligen, vil indebære en risiko for personskade. Eksempelvis en konkret viden om, at borgeren ikke er trafiksikker, at borgeren søger stærkt trafikerede områder, at borgeren søger vandhuller og lignende eller at borgeren ikke kan orientere sig og dermed farer vild.
  • Der skal foreligge en forudgående tilladelse på anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer. Tilladelsen skal være tidsbegrænset og kan gives i op til 8 måneder ad gangen, hvorefter der kan søges forlængelse. Tilladelsen skal tages op til genvurdering efter 3 måneder.
  • Akut anvendelse af alarm- og pejlesystemer, dvs. uden forudgående tilladelse, kan kun ske, hvis betingelserne for udøvelse af nødret er opfyldt. Se nedenfor under akut behov for brug af alarm- og pejlesystemer.

 

Der gælder særlige regler for borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse, herunder demens. Borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse, herunder demente, som ikke modsætter sig brugen af alarm- og pejlesystemer:

  • Alarm- og pejlesystemer må, uden tilladelse, lovligt bruges overfor demente, som ikke modsætter sig det. Der er i så fald ikke tale om magtanvendelse. Der skal og kan således ikke søges tilladelse til brugen, ligesom brugen ikke skal registreres eller indberettes.

 

Borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse, herunder demente, som modsætter sig brugen af alarm- og pejlesystemer:

  • Der skal søges om tilladelse til brugen af alarm- og pejlesystemer, som beskrevet i denne instruks. I forhold til borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse kan, afgørelsen om brug af alarm- og pejlesystemer, gøres tidsubegrænset.

 

Ibrugtagning når tilladelsen til magtanvendelsen er givet

  • Der må kun anvendes personlige alarm- og pejlesystemer, der knytter sig til den enkelte borger. Det valgte alarm- og pejlesystem, må ikke knytte sig til bo- eller aktivitetstilbuddets øvrige borgere.
  • Personalet skal løbende vurdere, om der er mulighed for at iværksætte andre foranstaltninger end magtanvendelse via alarm- og pejlesystemer.

 

 

Registrering og indberetning

Godkendt brug af alarm- og pejlesystemer skal registreres første gang, den tages i brug og efterfølgende hver gang borgeren modsætter sig brugen. Registrering skal foretages straks og senest dagen efter episoden har fundet sted af den medarbejder, der har iværksat brugen af alarm- eller pejlesystemet. Lederen har pligt til at sørge for opfølgning og refleksion, og at indsende indberetningsskemaerne (Socialstyrelsens skema 1) én gang om måneden.

 

Skema 1 findes her.

 

Indsendelse på Sundhed- og Ældreområdet skal ske til demensteamet via advis i journalsystemet.

 

Indsendelse på Social- og Handicapområdet skal ske

  • til Social- og Voksen-handicap v/Inger Bach Nielsen
  • digitalt til Socialcentret og
  • til Socialtilsyn Midt, sikkerpost.socialtilsynmidt@silkeborg.dk, hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Midt og
  • til Borgerens egen handlekommune (via sikker post), hvis denne er en anden end Syddjurs Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag.

 

Udarbejdelse af handleplan

Servicelovens § 136 stk. 2, pålægger kommunen at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse.

 

Sundhed- og Ældreområdet: Nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet har ansvar for udarbejdelse af handleplanen- så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

 

Social- og Handicapområdet: Nærmeste leder på bo- og aktivitetsstedet har ansvar for udarbejdelse af handleplanen- så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

 

Handleplanen jf. servicelovens § 141, skal angive:

  • formålet med indsatsen således at behovet for indgreb kan afsluttes
  • hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet
  • den forventede varighed af indsatsen

 

Dokumentationskrav

I forbindelse med magtanvendelsen skal følgende punkter dokumenteres:

  • Formålet med magtanvendelsen.
  • Hvad der forgæves er gjort/overvejet for at undgå magtanvendelsen
  • At der er søgt og opnået forhåndsgodkendelse.
  • Hvornår magtanvendelsen er sat i værk.
  • Hvilket tilsyn, lederen har besluttet under magtanvendelsen, overvejelserne herom og hvornår der er ført tilsyn.

 

 

 

 

Omsorgsmidler, herunder indretning af boligen

Foranstaltninger, som udelukkende iværksættes med henblik på at skabe øget tryghed eller forhindre skader og som ikke samtidig, mod borgerens vilje, forhindrer denne i at flytte sig fra et sted til et andet, er ikke magtanvendelse – men er det man kalder omsorgspligt.

 

Eksempler kan være brug af vindspil ved hoveddøren, brug af butiksklokke ved hoveddøren mv., som øger personalets opmærksomhed, når hoveddøren åbnes eller en særlig indretning i boligen, brug af særlige farver, planter mv. i indretningen af boligen, som øger borgerens tryghed i boligen. Det bemærkes, at det ikke magtanvendelse, at låse hoveddøren i det omfang, man normalt holder disse døre låst for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende. Dette gælder både i dag- og nattetimerne.

 

Det skal understreges, at systemer, der overvåger borgerens færden i eller udenfor boligen ikke er lovlige, eksempelvis videokameraer, babyalarmer og lignende.

 

Tryghedsskabende foranstaltninger må dog ikke bruges mod borgerens vilje eller for at forhindre borgeren i ”med vilje” at forlade boligen. Så er det nemlig magtanvendelse, og det vil under alle omstændigheder være ulovligt.

Opdateret: 07-04-2017 10:37
Feedback