2.2. Samtykke

Hjælp efter serviceloven forudsætter som udgangspunkt, at den pågældende er indforstået med at modtage hjælpen. Hvis borgeren efter at være blevet informeret om, hvad der skal ske, giver et samtykke til foranstaltningen og forstår, hvad et samtykke indebærer og omfatter, er der ikke tale om magtanvendelse.

 

Et evt. samtykke skal foreligge inden handlingen foretages. Det må ikke opnås efterfølgende. Samtykket kan være udtrykkeligt, dvs. skriftligt eller mundtligt. Hvis det er mundtligt, skal der laves notat om det, som journaliseres. Samtykket kan være stiltiende, f.eks. i situationer, hvor borgeren ikke kan udtrykke sig, men ved handling eller andre kropslige signaler lader forstå, at vedkommende samtykker (der skal i journalen laves et notat, der klart beskriver den måde borgeren har signaleret et samtykke på). Et samtykke er en udtrykkelig eller stiltiende tilkendegivelse om, at en handling godt må foretages. Samtykke kan ikke opnås ved passivitet. Passivitet må ikke forveksles med frivillig medvirken.

 

Et samtykke fra andre – f.eks. pårørende eller værger - er aldrig gyldige i forhold til magtanvendelse efter serviceloven. Det skal dog altid overvejes, om der er pårørende, der med fordel kan inddrages i et samarbejde for at undgå anvendelse af magt, men pårørende kan aldrig beslutte eller ”give lov”. Pårørende kan og må naturligvis ikke bruges til at omgå magtanvendelsesreglerne, f.eks. ved at fastholde borgeren i en situation, hvor der er problemer med medicingivning, påklædning osv.

 

Hvis der er beskikket en personlig værge, skal denne altid inddrages, men denne kan heller ikke beslutte eller ”give lov” eller på anden måde bistå i at omgå magtanvendelsesreglerne.

Opdateret: 07-04-2017 10:27
Feedback