2.5. Afgrænsning til sundhedsloven

Sundhedsloven gælder alle steder, hvor der udføres sundhedsmæssige opgaver, herunder i hjemmet, i plejeboliger og i andre boformer.

 

Enhver form for behandling kræver et samtykke fra borgeren på grundlag af fyldestgørende information. Det vil sige et informeret samtykke. Et samtykke til behandling og pleje er kun gyldigt, hvis personen er i stand til at forstå den information, der bliver givet, og er i stand til at træffe en beslutning på det grundlag.

 

Hvis borgeren varigt mangler evnen til at give samtykke, kan værgen eller de pårørende give samtykke til behandling. Hvis en borger, der ikke selv er i stand til at give samtykke til behandling, udtrykker modstand i ord eller handling, kan man uanset samtykke fra de nærmeste pårørende eller en værge ikke gennemtvinge behandlingen, medmindre der er tale om en livstruende eller tilsvarende alvorlig situation.

 

Det vil sige, hvis en borger ikke ønsker at indtage sin medicin, eller tage imod tandbehandling eller anden sundhedsmæssig behandling, så må behandlingen ikke gennemføres med tvang. Sundhedsloven åbner ikke mulighed for, at man kan behandle en borger mod dennes vilje.

 

Der er ikke hjemmel i sundhedsloven og heller ikke i serviceloven til at foretage skjult medicinering, f.eks. i form af, at personalet skjuler medicinen i maden.

Opdateret: 07-04-2017 10:30
Feedback