2.7. Særligt om værgemål, advokatbistand og bisidder

Borgeren skal have gratis advokatbistand i sager om:

  • Tilbageholdelse i boligen, hvor tilbud om advokat skal gives så tidligt som muligt og senest samtidig med, at afgørelse om tilbageholdelse træffes efter servicelovens § 127 (se nærmere her (link) under den konkrete instruks for § 127).
  • Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens § 129, stk. 1, hvor tilbud om advokat gives, når det besluttes at udfærdige indstilling om optagelse i særligt botilbud. (se nærmere her (link) under den konkrete instruks for § 129).

 

Ifølge § 6 i magtanvendelsesbekendtgørelsen har kommunen pligt til at benytte de advokater, der er udpeget af Statsforvaltningen. Dog kan borgeren, efter § 7 i bekendtgørelsen altid vælge sin egen advokat, men kommunen skal så påse, at advokat, en, ikke bliver inhabil på grund af forholdet mellem borgeren og dennes ægtefælle, pårørende m.fl.

 

Pårørende eller andre kan ikke pege på en advokat på borgerens vegne.

 

Udgiften til advokat i form af salær og transport afholdes af kommunen.

 

Har borgeren ikke allerede en værge, skal kommunen i sager om optagelse i særligt botilbud sørge for, at en sådan beskikkes. Ansøgning om værgemål fremsendes til Statsforvaltningen senest sammen med indstillingen om optagelse i et særligt botilbud.

 

Advokatbistand og værgemål udelukker ikke borgeren fra at benytte en bisidder, der kan være til støtte for den pågældende under sagen.

 

Der kan findes yderligere informationer om værgemål på Statsforvaltningens hjemmeside her.

Opdateret: 07-04-2017 10:32
Feedback