Arkitektur og bevaringsprisen

Arkitekturprisen
Arkitekturprisen
Syddjurs Kommune uddeler igen i 2018 en Arkitektur- og Bevaringspris

Syddjurs Kommune er en privilegeret plet på danmarkskortet. Naturen har givet os det smukkeste landskab tæt på hav, søer og åer. Den overflod af herlighed fra naturens side har sat sit præg på vore bygninger: Vore slotte, herregårde, vore fine landhuse, landsbyer og byer. Det er tydeligt, at herlighedsværdierne i vor kommune bliver værdsat. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver en stor og målrettet indsats at bevare kvaliteten i vore miljøer, i eksisterende bygninger eller i nye, der bliver opført.

Derfor vil vi med Arkitektur- og Bevaringsprisen sætte fokus på de fine eksempler. Markere dem, som inspira­tion for andre og til glæde for ejerne og for alle os, der bor eller besøger Syddjurs Kommune.

Prismodtagerne belønnes med en smuk plakette, udført af Glaskunstner Micha Karlslund, Handrup.

Priserne uddeles på Arkitekturens Dag, der er mandag den 1. oktober 2018.

Fristen for indstilling af emner er den 24. august 2018.

Forslag til at modtage årets Arkitektur- og Bevaringspris sendes på mail til syddjurs@syddjurs.dk mrk. Arkitektur- og Bevaringspris.

Med venlig hilsen

Komiteen for prisuddelingen

Syddjurs Kommunes komité for Arkitektur- og Bevaringsprisen består af følgende medlemmer:

Formand for Udvalget for Plan, udvikling og kultur Riber Hog Anthonsen (formand), Repræsentant for BLIS Ebbe Stender Hansen (næstformand), Direktør Poul Møller, Syddjurs Kommune, Akademisk uddannet arkitekt Jakob C. Pedersen udpeget af BLIS og Syddjurs Kommune, Jørgen Nyhuus udpeget af Museumsforeningen og Lokalarkiverne i Syddjurs Kommune.

Opdateret: 06-08-2018 12:18

Kontakt

Relaterede links

Feedback