Carl Th. Dreyers Vej

Nyt boligområde i Ebeltoft - flotte udsigtsgrunde

Du finder salgsmateriale nederst på siden. Det består af en købsaftale, oplysning om fortrydelsesret, betingelser for salg mv. Det er vigtigt, at du læser materialet, inden du afgiver et tilbud. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget.

 

 

Syddjurs Kommune udbyder 6 grunde i ny udstykning ved Carl Th. Dreyers Vej i Ebeltoft.

Der er tale om et særdeles attraktivt område, både hvad angår central beliggenhed i forhold til bilfri stiforbindelser til bymidten med indkøbsmuligheder, Ebeltoft Skole og gode daginstitutioner, men i høj grad også på grund af arealets iboende landskabelige kvalitet i form af bløde bakker, skovområder, samt udsigt til Kattegat og Ebeltoft Vig.

Lokalplan

Området er omfattet af lokalplan 377, boligområde ved Carl Th. Dreyers Vej i Ebeltoft. I henhold til lokalplanen må området kun anvendes til helårsbeboelse som åben-lav.

Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 30%, og i maksimalt 2 etager. Intet punkt på bygningen må være mere end 7,0 meter over det af kommunen fastlagte niveauplan/er.

Udstykning og museumsloven

Grundene er selvstændigt udmatrikulerede, og er frigivet til anlægsarbejder i henhold til museumsloven.

Tilslutningsbidrag

Alle priser er eksklusiv tilslutningsbidrag til kloak, el, vand og varme. Størrelsen af disse afgifter fastsættes af forsyningsselskaberne. I forbindelse med byggemodning af grundene betaler Syddjurs Kommune tilslutningsafgifterne for el, vand og kloak. Tilslutningsafgift vedrørende varme opkræves direkte fra Ebeltoft Fjernvarme, og fastsættes med udgangspunkt i husets størrelse. Der henvises til vedlagte bilag med beregningseksempel.

 

Syddjurs Kommune har betalt 89.640,83 kr. i tilslutningsafgifter. Ved køb af en grund skal du/I betale dette beløb til Syddjurs Kommune i tillæg til købesummen. Beløbet faktureres i forbindelse med overtagelsen med forfaldsdato pr. overtagelsesdagen.

Hvis du vil købe en grund

Ønsker du at købe en grund skal du udfylde og underskrive købsaftale og fortrydelsesblanket og fremsende disse til Syddjurs Kommune på e-mail: ejendomsadministration@syddjurs.dk eller pr. alm. post til Syddjurs Kommune, Ejendomsadministrationen, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft.

Du skal være opmærksom på, at du har afgivet et bindende tilbud, så snart Syddjurs Kommune modtager den underskrevne købsaftale. Du skal derfor sikre dig, at du kan finansiere købet, inden du sender tilbud til kommunen (i form af købsaftale).

 

Opdateret: 19-10-2017 12:48

Kontakt

Relaterede links

Feedback