Ophold i sommerhus

I Danmark må du bo i dit sommerhus om sommeren, mens der gælder andre regler resten af året

Hvornår må du bo i sommerhus hele året?

Du må bo i dit sommerhus hele året, hvis du opfylder et af disse krav:

  • Du har ejet dit sommerhus i ét år og er enten førtidspensionist, efterlønsmodtager, modtager af fleksydelse eller over 60 år og gået på pension.
  • Du har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til sommerhusområde.
  • Du har fået dispensation af kommunen, hvor sommerhuset ligger i.

Hvem kan få dispensation?

Kommunen, hvor sommerhuset ligger, kan i særlige tilfælde give dig tilladelse til at bo i dit sommerhus hele året. Det gælder for:

  • Ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og andre virksomheder, når det er nødvendigt for virksomhedens drift.
  • Personer, der fejlagtigt har fået oplyst af kommunen, at de kunne bo lovligt i sommerhuset hele året, da de købte ejendommen.
  • Personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan få en rimelig tilværelse i sommerhuset

 

Læs meget mere på Borger.dk

Opdateret: 25-10-2018 10:42

Kontakt

Feedback