Teknik og Miljøområdet - COVID-19

Byggeri / BBR / Miljø, Vej- og ejendomsservice, Rottebekæmpelse, Ejendomsservice og rengøring

Sagsbehandling – Byggeri / BBR / Miljø

Book et møde med en byggesagsbehandler
Byggesagsbehandlerne er nu tilbage på Rådhuset i Ebeltoft. Vi ved, at et fysisk møde om en kommende eller igangværende byggesag kan være en god idé. Derfor er vi i denne Covid-19 tid begyndt, at åbne op for tidsbestilte møder. Læs mere herom under siden Byggeri.

Du skal fortsat anvende de normale selvbetjeningsløsninger, hvis du vil oprette en ny sag, for eksempel Byg og Miljø løsningen på https://www.bygogmiljoe.dk/

Har du spørgsmål til din sag, kan du kontakte sagsbehandleren direkte. Generelle spørgsmål kan rettes til os via hovednummeret inden for normal arbejdstid.

Vej- og ejendomsservice

Som hovedregel er alt personale sendt hjem med mulighed for hurtigt tilkald. Kritiske opgaver vil dog fortsat blive løst, herunder:

  • Vinterberedskab
  • Akutte opgaver og andet på veje og stier (afspærring, nedskæring af grene mv.)
  • Skadedyrsbekæmpelse
  • Rengøring af offentlige toiletter
  • Tømning af offentlige skraldespande

Rottebekæmpelse

Rottebekæmpelse er en kritisk leverance, og vi kører fortsat ud til rottebekæmpelse. 

Du kan indberette rotter på vores selvbetjeningsløsning her:  https://syddjurs.rotteweb.dk/NewCase.aspx

Vores rottebekæmpere vil være særligt opmærksomme på smittespredning, hvis de skal ind i folks hjem eller i stalde med levende dyr.

Ved indvendige besøg vil bekæmperen iføre sig heldragt, handsker og maske. Alternativt - hvis borgerne ønsker det – vil der være muligt at få udleveret smækfælder, til selvhjælp, ved hoveddøren.
 

Ejendomsservice og rengøring

Som hovedregel er alt personale sendt hjem med mulighed for hurtigt tilkald. Kritiske opgaver vil dog fortsat blive løst, herunder:

  • Rengøring hos hjemmeboende borgere. Vi ringer i forvejen, da nogle borgere ikke ønsker at personalet kommer ind.
  • Rengøring på ejendomme, der fortsat er i drift, såsom plejecentre og institutioner, som holder nødåbent.
  • Der er fortsat dagligt opsyn med alle kommunale ejendomme, herunder tilsyn af blandt andet branddøre og alarmer.
Opdateret: 15-06-2020 09:53

Kontakt