Bliv plejefamilie
Syddjurs Kommune har brug for døgnpleje- og aflastningsfamilier til børn og unge, som har behov for et kortere eller længere ophold i en plejefamilie.
Det er Syddjurs Kommunes opgave at:
- Finde familier, som kunne tænke sig at blive plejefamilie
- Matche børn til døgnpleje- og aflastningsfamilier
- Yde supervision/faglig støtte og efteruddannelse til plejefamilierne.
- Føre det personrettede tilsyn med det anbragte barn to gange årligt.
Kunne du tænke dig at blive plejefamilie?
Hvis du er interesseret eller bare nysgerrig, så er du velkommen til et uforpligtende informationsmøde tirsdag den 29. maj.
Livet som plejefamilie er både givende og udfordrende. Det kan være en stor glæde at hjælpe et barn med særlige behov. Som plejefamilie kan I bruge jeres menneskelige og personlige kvalifikationer til at hjælpe et barn, som har behov for støtte.
Informationsmødet afholdes i administrationsbygningen i Hornslet, Tingvej 17, 8543 Hornslet, Tirsdag den 29. maj 2018 kl. 16.30-19.00.
Tilmeld dig senest tirsdag den 22. maj 2018 på denne webadresse: https://www.syddjurs.dk/plejefamilie2018
Godkendelse
Fra den 1. januar 2014 er det Socialtilsyn Midt i Silkeborg, der godkender nye plejefamilier og fører tilsyn med alle plejefamilier bosat i de midtjyske kommuner.
Du kan derfor læse mere om, hvordan man ansøger om at blive familieplejer på Socialtilsyn Midts hjemmeside: https://tilsynmidt.silkeborgkommune.dk/
Syddjurs Kommune afholder løbende informationsaftener for familier, som er interesseret i at høre mere om at blive plejefamilie.
For nærmere oplysning herom kan du kontakte anbringelseskonsulent Hanne Toft, hato@syddjurs.dk, tlf. 23 39 01 35.
Bilag | Størrelse |
---|---|
![]() | 199.27 KB |