Jordforurening

Jordforureningsloven pålægger Region Midtjylland at registrere jordforurening.

Ejendomme hvor der er begrundet mistanke om forurening kortlægges på Vidensniveau 1 (V1), mens ejendomme, hvor der ved egentlige undersøgelser er konstateret en jordforurening kortlægges på Vidensniveau 2 (V2).

Regionen udfører undersøgelser og oprydninger på ejendomme, hvor jordforurening truer drikkevandsressourcer eller har skadelig virkning på mennesker på arealer med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

Anvendelsen af en kortlagt ejendom, må ikke uden Region Midtjyllands godkendelse ændres til følsom anvendelse, som f.eks. bolig eller børneinstitution. Endvidere skal flytning af jord fra en kortlagt ejendom anmeldes til kommunen.

Ved akut opstået jordforurening (f.eks. en utæt olietank) skal kommunen kontaktes straks.

Hvis du ønsker information, om der er registreret jordforurening på din ejendom skal du rette henvendelse til:

Region Midtjylland - Regional Udvikling  ( www.jordmidt.dk )     

Hovednummer: +45 7841 1999

E-post: jordforurening@ru.rm.dk

 

Se her om der er registreret forurening på en matrikel.

Opdateret: 11-04-2018 10:17

Kontakt

Feedback